Landet over hopper skoleelever i sportstøjet i dag og deltager i den årlige Skolernes Motionsdag.

Men i hverdagen er det langt fra alle elever, der får den daglige bevægelse, de har krav på.

Mere end hver anden folkeskole, der har svaret i en ny rundspørge, opfylder ikke lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse.

Undersøgelsen er lavet af Dansk Skoleidræt, som har fået svar fra 255 af landets folkeskoler.

Resultatet af årets rundspørge viser en stigning siden 2020, hvor organisationen sidst lavede en lignende undersøgelse. Her var det 45 procent af de adspurgte folkeskoler, der ikke opfyldte lovkravet - i dag er det 52 procent.

Udviklingen ærgrer Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, som arbejder for at fremme elevers læring og trivsel gennem bevægelse og idræt.

- Bevægelse i skoledagen kan være med til at fremme elevernes trivsel og motivation for at gå i skole. Det kan også fremme noget af elevernes læringsparathed, præstationsevne og skabe gode fællesskaber, siger han.

Derfor er det vigtigt for eleverne, at de bevæger sig i skolen hver dag, mener generalsekretæren.

- De steder, hvor skolerne har formået at bringe bevægelse ind på en god og meningsfuld måde i de boglige fag, skaber det en helt ny form for undervisningskontekst, hvor flere elever kan være med, siger han.

Det har været lovpligtigt for folkeskolerne at sikre i gennemsnit 45 minutters daglig bevægelse, siden folkeskolereformen blev indført i 2014.

Lærerne mangler efteruddannelse

Undersøgelsen er anonym, og det er ikke lykkedes DR Nyheder at få fat på en skole, der vil fortælle, at de ikke overholder loven.

Men formanden for skolelederforeningen i Slagelse, Henrik Hallig, kender godt til nogle af de udfordringer, der har været ved at indføre 45 minutters daglig bevægelse i folkeskolen.

- Det er en ny måde, lærerne skal forberede deres undervisning på. De skal have kompetencer til at tænke bevægelse ind i undervisningen, og det har været svært.

- Det har taget noget tid at efteruddanne lærerne, så det giver mening i undervisningen, siger Henrik Hallig, som er skoleleder på Søndermarksskolen i Slagelse.

Et af de steder, hvor det er lykkedes at få gjort bevægelse til en integreret del af hverdagen, er i skolelærer Kim Bentø Hansens timer. Han er lærer på Sankt Birgitta Skole i Maribo, hvor han og de andre lærere blander bevægelse, teknologi og læring i undervisningen.

Det gør de blandt andet ved hjælp af en særlig app, som kan lave faglig undervisning til et form for orienteringsløb, forklarer han.

Og det virker at få eleverne til at bevæge sig, mener Kim Bentø Hansen.

- Jeg kan se på deres motivation, at den er stigende, og at de er mere til stede i undervisningen, end hvis de har siddet meget stille, siger han.

Derfor vil det også ærgre Kim Bentø Hansen, hvis lovkravet om de 45 minutters daglig bevægelse bliver sløjfet, som flere politikere har luftet tanker om.

Blandt andre har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) rejst kritik af kravet, mens forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) klart har udtalt, at hun mener, kravet bør sløjfes.