En hønsegård, et par heste og en udsigt over mark og eng.

Det kan være idyllisk at bo på landet, men nu også en dyr fornøjelse.

For nogle ejere af landejendomme risikerer at skulle betale mere i ejendomsskat fremover, fordi engarealer, skovstykker og kvægfolde nu kan blive beskattet som en helt almindelig villahave.

En ny ejendomsvurderingslov betyder nemlig, at der er kommet nye kriterier for, hvornår en ejendom er ejerbolig, landbrugsejendom, skovejendom eller erhvervsejendom.

Og det var en kedelig nyhed for Tanja Lange at åbne e-Boks onsdag med et brev fra Vurderingsstyrelsen. Her stod, at ejendommen nu skal skifte status.

Hun bor på et landsted med 6,3 hektar jord ved Store Merløse nær Holbæk, og hendes bolig er nu ændret fra at være en landejendom til erhverv.

- Vi kan blive nødt til at sælge jord fra til en landmand for at få råd til at blive boende her, siger hun.

Ejendomsskatter kan blive tidoblet

Ejendomsskatten kan variere efter, hvilken type bolig du har.

Hvis en ejendom fortsat skal registreres som landbrugsejendom, skal der ifølge de nye regler foregå landbrugsdrift af "et vist omfang på ejendommen".

Hvis ejendommen derimod skifter kategori, er det stadig uvist, hvad boligejerne konkret kan komme til at betale mere i skat.

Men ifølge Økologisk Landsforening kan et eksempel være, at hvis skatten er på cirka 3.000 kroner om året for en landejendom, kan den nye skatteregning, hvis boligtypen bliver ændret, lyde på 30.000 kroner om året.

Tanja Lange mener selv, at skatteregningen vil stige.

- Selvfølgelig skal vi betale skat af det, vi ejer, og det gør jeg også med glæde, men det skal også være rimeligt, siger hun.

Med de nye kategorier vil der sker en skævvridning af den måde, det danske landbrug fungerer på, mener Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening.

- Vi vil gerne have mangfoldighed på landet, men lige nu kommer vi altså til at favorisere de store landbrug frem for de små, og det er ikke rimeligt, siger hun.

For de nye regler kan betyde, at nogle gårdejere er nødt til at sælge deres jord fra i fremtiden for at undgå højere beskatning.

- Og så vil det typisk være de større landbrug, som køber jorden, forklarer Louise Køster.

Natur og biodiversitet risikerer at gå tabt

Når ejendomme på landet får ændret status, kan det gå ud over naturen. Det mener Morten Lund Hansen, der ejer en gård nord for Hvide Sande.

- Når man skal lave naturpleje, er det en fordel at have færre dyr på en længere græsningssæson frem for at have rigtig mange dyr på en kort sæson. Men de nye regler kan betyde, at vi er nødt til at sætte flere dyr på, og det gavner ikke biodiversiteten, siger han.

Morten Lund Hansen frygter, at han kan blive nødt til at sælge noget af sin jord fra, fordi de nye regler kan betyde, at familien skal betale mere i ejendomsskat. Og den jord, de kan ende med at skulle sælge, bruges i dag til naturpleje.

- Det kan være, at vi må sælge til en bonde, der så vil dyrke jorden, men det er ærgerligt, når vi synes, at det har potentiale til at blive til rigtig fin natur, siger Morten Lund Hansen.

Vurderingsstyrelsen

Der er tale om i omegnen af 15.000 ejendomme, som skifter fra landbrug eller skov til at blive en ejerbolig, og et noget mindre antal boliger, som skifter fra landbrug eller skov til erhverv.

Derudover er der en lille gruppe, der skifter den anden vej, fra ejerbolig til landbrug eller skovejendom. Det fortæller Christopher Pahle, der er kontorchef i Vurderingsstyrelsen.

Han understreger, at det er vigtigt, at ejendomme vurderes og beskattes rigtigt.

- Vi har stor forståelse for boligejernes bekymring til kategoriseringsøvelsen, siger han.

Det er ejendomme på mellem 5,5 og 15 hektar, der lige nu omkategoriseres af Vurderingsstyrelsen.

- Der kommer en overgangsordning som sikrer, at alle nuværende ejere, der bliver omkategoriseret, kan vælge at blive i den gamle kategori og få den gamle vurdering og grundskyldspromille. På den måde vil ejerne ikke opleve en skattestigning, før ejendommen bliver handlet, siger Christopher Pahle.