- Jeg er ordblind og talblind…. men også lidt sprogspasser. Min mor og far samt min farfar og sikkert også generationen før dem var alle ordblinde.
Sådan skriver Næstvedpigen Pernille Efrann Hvidtfeldt på sin blog. Hun blev testet ordblind allerede i 0. klasse og har altid kæmpet for at skrive, tale og tælle rigtigt.
Det har hun nu lavet en blog om, hvor målet at bryde det tabu, hun oplever, der er omkring ordblindhed.
- Der er mange mennesker, der reagerer negativt og har fordomme om folk, der ikke kan deres grammatik og har stavefejl. Men der er også blevet mere åbenhed om ordblindhed, forklarer hun og uddyber:
- Ironien er, at jeg skriver om at være ordblind, hvilket jeg synes er fedt, for det gør både mig bedre til at skrive og få fat i de svære ord, og så giver det fokus på ordblindhed.
På sin blog viser hun frem af stavefejl og fortæller om ikke at kunne høre, hvilke ord der mangler i en tekst. Hun har blandt andet synliggjort det i blogindlægget ”Sådan staver jeg!”. Her viser hun, hvor mange vanskeligheder den danske grammatik volder hende - både når hun arbejder med og uden stavekontrol.
I indlægget har hun i en tekst markeret stavefejl med rødt, og i en anden tekst fremhæver hun også manglende ord med blåt.
Grafikken nedenfor viser tekstuddragene fra Pernille Efrann Hvidtfeldts blog præcis, som hun selv har skrevet dem. Den ene viser stavekontrollens røde ord, den anden stavekontrollens blå rettelser, når der mangler ord eller bogstaver.
Gør sin svaghed til styrke
Pernille Efrann Hvidtfeldt, der præsenterer sig som ordblind, model og blogger, har fundet en måde at bruge sin ordblindhed på – både til at hjælpe sig selv og andre:
- Jeg har brugt lang tid på at bekæmpe min egen ordblindhed, men jeg kommer aldrig til at stave fejlfrit. Det har jeg det helt fint med, for min svaghed er blevet til min styrke, siger hun.
Hun får med sin blog fat i andre ordblinde, der deler deres historier med hende på de sociale medier. De har så hjulpet hende med idéer:
- Det er fedt at komme ud med mine historier, for de bliver modtaget så godt, siger hun og fortsætter:
- Jeg er helt sikker på, at der er andre derude med ordblindhed, der kan bruge det til at sammenligne med deres egne historier, som de så ikke skal være flove over.
Men flov, det bliver hun stadig af og til:
- Det er jo pinligt at være ordblind en gang imellem, fordi man kan stå i nogle situationer, hvor man tænker: ’Oh my God’.
Det er for eksempel pinligt at tage på restaurant, fordi menukortet ofte er svært at tyde, fortæller hun.
- Teksten er enten fin skråskrift eller håndskrift, og det er enormt svært at læse, så der skal man altid have hjælp af sin kæreste eller en veninde. Det, synes jeg, er lidt pinligt, siger hun og tilføjer, at det er der, man bare skal have mod til at bede tjeneren om hjælp.
Mit fokus skal give andre mod
Pernille Efrann Hvidtfeldt har haft sin blog i et par måneder, hvor hun både deler sine egne historier, men fortæller også med stolthed om især sin fars problemer med ordblindhed.
Eksempelvis om dengang han fik sit første og eneste 13-tal:
Det er historier som den, hun håber, kan give andre mod til at stå frem:
- Jeg håber, at fokus på ordblindhed giver mod til andre til at finde deres styrker frem og finde ud af, at det ikke er et tabu. Så de om ikke andet kan gøre deres svaghed til styrke, som jeg har gjort, siger hun.