Tidligere skrev vi, at det havde kostet Christian Særslev Mikkelsen 100.000 kroner at låne sin bil ud til en vanvidsbillist. Det tal var forkert. På bundlinjen har det kostet ham 50.000 kroner. Artiklen er opdateret med det korrekte tal.
Kører et autoværksteds kunde over 100 km/t gennem en byzone i en lånebil eller sætter sig bag rattet med en promille over 2.0, er det vanvidskørsel.
Bliver kunden tilmed blitzet eller stoppet af politiet, beslaglægger politiet lånebilen. Også selvom det er værkstedet, der ejer bilen.
Det har Christian Særslev Mikkelsen, der ejer CM Autoteknik i Billund, prøvet, da en kunde blev stoppet i en lånebil med en promille på 3.2.
I første omgang tog politiet kundens egen bil med sig. Men tre uger senere kom politiet igen og bad om nøgler og registreringsattest til lånebilen, fortæller Christian Særslev Mikkelsen.
- Det er helt hul i hovedet. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal undvære vores nattesøvn, fordi vi er bange for, at de (politiet, red.) tager vores biler.
Lånebilen var cirka 50.000 kroner værd og efter beslaglæggelsen var Christian Særslev Mikkelsen nødt til at skaffe sig en ny lånebil til samme pris.
Og det er rigtig mange penge for et lille værksted, der kun har eksisteret i to år, siger Christian Særslev Mikkelsen.
- Det har givet mig mange søvnløse nætter. Hvis jeg mister en eller to lånebiler mere, så kan jeg ikke eksistere. Vi har ikke penge til at smide så meget ud ad vinduet.
Risiko for beslaglæggelse bekymrer
Mange værksteder er også registreret som skadecentre og modtager derfor ødelagte biler fra forsikringssager. Forsikringsselskaberne kræver til gengæld, at værkstedet stiller en lånebil til rådighed for kunden. Og som praksis er i dag, kommer det med en risiko for, at bilen bliver beslaglagt, og at regningen lander hos ejeren af lånebilen.
Det bekymrer flere autoværksteder, DR Nyheder har talt med. Ligesom flere andre har bilhuset Jes P. Jessen i Aabenraa taget konsekvensen og nedgraderet værkstedets lånebiler, fortæller filialchef Søren Duus Petersen.
- Tidligere havde vi større biler. Nu er bilerne mindre, så hvis vi er så uheldige, at en vanvidsbilist låner en af vores biler, så koster den ikke 400.000, men kun 200.000 kroner.
Ikke altid muligt at opkræve erstatning fra kunden
Gitte Seeberg, der er administrerende direktør i Autobranchen Danmark, mener, at det er uretfærdigt, at autoværkstederne skal straffes for at stille en lånebil til rådighed.
- Jeg synes, at det er fair, at det har voldsomme konsekvenser, hvis folk kører fuldstændig råddent. Men her rammer konsekvenserne bare ikke den, der begår forseelsen, siger hun.
Ifølge Gitte Seeberg har brancheorganisationerne helt fra starten gjort skiftende Transport- og Justitsministre opmærksomme på, at loven rammer skævt. Og i diskussionen med politikerne har Gitte Seeberg ofte fået svaret, at ejerne af en lånebil må kræve, at kunden erstatter bilen, hvis den bliver beslaglagt.
Men det er langtfra alle mennesker, der har penge stående til en ny bil, mener hun.
- Bilforhandlere og autoværksteder løber en stor risiko, når de låner en bil ud, og det fylder meget hos vores medlemmer.
Kunden, der kørte vanvidskørsel i Christian Særslev Mikkelsens lånebil, havde netop ikke penge til at erstatte den beslaglagte bil. Derfor står Christian Særslev Mikkelsens selv med regningen i dag.
Bilbranchen vil have loven evalueret
Thomas Møller Sørensen, der er direktør i brancheorganisationen Bilbranchen under Dansk Industri, genkender også bekymringen for beslaglæggelser fra sine medlemmer.
Og selv om han kun har kendskab til en håndfuld tilfælde, hvor en lånebil er blevet beslaglagt, har det meget store konsekvenser for det enkelte autoværksted, når det sker, siger han.
Derfor vil han nu henvende sig til transportministeren og foreslå, at beslaglæggelserne gennemgås, og lovgivningen bliver evalueret, så det stadig vil være muligt at drive et autoværksted eller en bilforretning uden at frygte, at ens lånebil beslaglægges, siger han.
- Det er en urimelig opgave, at forhandlere og autoværksteder skal stå til ansvar for dem, der sidder bag rattet.
DR har forelagt Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kritikken, men han ønsker ikke at stille op til interview.