Fem nåle i hvert øre og én i panden. Gymnasieelev Emilie Skov Jørgensen bliver puttet med et tæppe omkring sig, og døren lukker i, så hun har helt ro, mens nålene gør sit arbejde.

Normalt ville Emilie Skov Jørgensen sidde til undervisning i klassen, men én gang i ugen tager hun et afbræk fra skolebøgerne for at få øreakupunktur – også kaldet nada, mens klassekammeraterne fortsætter skoledagen.

- Det er en befrielse at få 45 minutter i undervisningstiden, hvor jeg lige kan komme ind og slappe fuldstændig af, fortæller hun.

Emilie Skov Jørgensen går i 3. b på Det Blå Gymnasium i Sønderborg. Og her tilbyder skolen nada til de elever, der har psykiske og fysiske udfordringer i hverdagen og i forbindelse med eksamen.

Den ugentlige akupunktur i ørerne skal hjælpe Emilie Skov Jørgensen mod stress, eksamensangst og søvnproblemer. Og selvom hun var skeptisk i starten, virker det, siger hun.

- Jeg sover bedre om natten. Og i forhold til eksamensangst bliver jeg mere afslappet lige inden, jeg skal op til en eksamen. Mine talegaver og koncentrationen bliver også bedre.

Rektor kalder det en god investering

Den oplevelse er Emilie Skov Jørgensen ikke ene om, fortæller Gitte Bjerre, som er fuldtidsansat elevcoach og nadaudøver på skolen. Hun har stukket nåle i cirka 200 elevers ører.

- Nogle reagerer hurtigere end andre. Men af alle de elever, jeg har givet nada til, oplever 99 procent, at de sover bedre, siger hun.

Og det at tilbyde nada er en god investering, mener konstitueret rektor på Det Blå Gymnasium Joern Radzio.

- Hvis vi med den her lille ting kan bidrage til, at de kan få en bedre uddannelse og er bedre rustet til det, der måtte vente dem i den videre uddannelse eller i erhvervslivet. Så giver det god mening.

Også selvom det i nogle tilfælde betyder, at elever går glip af undervisningen.

- I det store perspektiv vejer den, gavn eleverne får af nadabehandling højere, i forhold til de lektioner eleverne måtte misse, siger rektor.

Effekten af nada-akupunkturen er ikke videnskabligt veldokumenteret, men erfaringerne fra Det Blå Gymnasium er så gode, at skolen har valgt at have behandlingen som et permanent tilbud til eleverne.

- Vi ved, det virker. Vi kan se, at der sker fremskridt. Eleverne fortæller, at de sover bedre og præsterer bedre. Det er nok for os til at godtgøre den her indsats, siger Joern Radzio.

Proffessor: Behov for at samle op på erfaringerne

Det er uundgåeligt, at uddannelsesinstitutioner tager et medansvar for at forbedre trivslen, mener Noemi Katnelson. Hun er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

- Jeg tror ikke, man kan adskille trivsel og faglighed. For at kunne passe sit arbejde skal man også have det godt med at være der. På samme måde er trivsel en integreret del af det at bedrive uddannelse og skole.

Der er dog intet endegyldigt svar på, hvad man skal gøre for at øge trivslen hos de unge. Derfor kalder Noemi Katnelson det et ”eksperiment”, når skolerne forsøger sig med forskellige tiltag for at forbedre trivslen.

Af samme grund er det vigtigt, at der bliver samlet op på de erfaringer, skolerne gør sig, mener hun.

- Masser af skoler gør noget og prøver at skabe sig nogle erfaringer. Og så er det rigtig vigtigt at få lavet et overblik over, hvilke tiltag der giver mening.

Ifølge Noemi Katnelson er Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet netop ved at sætte gang i en undersøgelse, der skal se nærmere på skolers forskellige trivselstiltag og deres effekt.

Slut med at græde til eksamen

Efter 45 minutter er det tid til at tage nålene ud. Emilie Skov Jørgensen nåede som sædvanligt at døse hen, men vågner helt afslappet i kroppen, fortæller hun.

- Så er jeg klar til at vende tilbage til min skoledag i et lidt mindre stressende tempo, siger hun.

Inden længe venter de første mundtlige eksamener, men for Emilie Skov Jørgensen virker de langt mindre skræmmende i dag, end de gjorde for to år siden.

- Når jeg kom ind i lokalet, kunne jeg begynde at græde. Jeg var mega bange, klappen gik ned, og jeg mistede tråden. Når jeg kommer ind i eksamenslokalet i dag, er jeg stadig lidt nervøs, men jeg kan bedre snakke med lærer og censor, fortæller Emilie Skov Jørgensen.

Omkring 40 elever får nada ugentligt i løbet af et skoleår på gymnasiet i Sønderborg.