Det er i nogle tilfælde blevet lettere at få sin internationale børnefamilie med til Danmark.

For en ændring har fjernet næsten alle de krav, der hidtil har været, hvis man vil have sin ægtefælle fra et land uden for EU og fælles barn med til Danmark.

Og det har fået flere til at forfølge drømmen om et liv i Danmark. Fra oktober sidste år til februar i år har der været 324 ansøgninger om familiesammenføring ifølge tal fra Udlændingestyrelsen. I samme periode året forinden var det kun 64.

Hos foreningen Ægteskab Uden Grænser er det en ændring, der er kærkommen. De rådgiver til dagligt dansk-internationale par om familiesammenføring.

Foreningens ledende rådgiver vurderer, at praksisændringen kommer til at have betydning for mange og er stort skridt i den rigtige retning.

- Den kommer i princippet til at gælde fremadrettet for alle par, der har mindreårige børn med dansk statsborgerskab. Og for dem bliver alting meget nemmere nu, siger Kim Pedersen Nyberg.

EU-dom har tvunget Danmark til ændring

Ændringen gælder for udlændinge fra et ikke EU-land, der er gift med en dansker og har et fællesbarn med dansk statsborgerskab. Før har de skulle leve op til adskillige krav for at kunne blive familiesammenført i Danmark. Eksempelvis uddannelseslængde og en bankgaranti på over 100.000 kroner.

Det er noget af det, der har været en hindring for Jannie Koyun, hendes tyrkiske mand og parrets otteårige datter.

- Jeg havde egentlig opgivet at komme til Danmark, siger hun.

Men med de nye krav er det lykkes Jannie Koyun og familien at blive godkendt. For nu skal familier som dem kun leve op til kravet om at have et fællesbarn på under 18 år, der er afhængig af begge forældre.

Barnets rettigheder er vigtigst

Lempelsen af kravene sker på baggrund af en EU-dom fra maj sidste år, der slår fast, at et barn har ret til at bo med begge sine forældre. Det er barnets rettigheder som EU-borger, der er det afgørende. Det forklarer Jens Vedsted-Hansen, der er juridisk professor på Århus Universitet.

- Her betyder barnets unionsborgerskab, at tredjelandsforælderen (ikke-EU-borger red.) skal have lov til at blive her, sådan at begge forældre stadigvæk kan tage sig af barnet i fællesskab, siger han.

Det betyder med andre ord, at forælderen fra et land uden for EU har ret til opholdstilladelse i Danmark, fordi man ellers tvinger barnet ud af EU. Og netop det vil være i strid med barnets rettigheder.

- EU-domstolen har sagt det på en måde, der sådan set er ret lige ud af landevejen og er på linje med almindelig menneskelig erfaring: At hvis begge forældre bor sammen med barnet og begge forældre bidrager til barnets forsørgelse og omsorg, så er der en formodning for, at barnet er afhængig af dem begge to, siger Jens Vedsted-Hansen.

'Det er så få mennesker, det gælder for'

Men det er ikke en dom, der kommer til at få stor betydning, mener udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).

- Man skal rette sig efter sådanne domme. Sådan er det at være en del af EU. Men lige med den her specifikke dom er vores vurdering, at det ikke gør en så stor forskel for, hvor mange der får familiesammenføring, siger han.

Det er på trods af, at der har været en stigning i antallet af ansøgninger fra oktober 2022 til februar 2023 sammenlignet med samme periode i 2021 og 2022.

- Selvom der er sket en stigning i antallet af ansøgninger betyder det jo kke, at de allesammen får godkendt deres ansøgning. Det er så få mennesker, det gælder for, at det ikke vil påvirke vores udlændingepolitik, siger Kaare Dybvad.

Af samme årsag mener ministeren heller ikke, at det rokker ved den samlede risiko for at få folk til landet, der ikke kan forsørge sig selv.