Legetøjet og møblerne i Tyrkiet er blevet sat til salg. Skolen i Esbjerg er tilmeldt, og det danske job er kommet i hus.

For efter 11 år i Tyrkiet kan Jannie Koyun, hendes tyrkiske mand, Fetih, og parrets otteårige datter, Melisa, nu vinke farvel til landet og sætte kursen mod Danmark.

De har nemlig fået ja til familiesammenføring.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg har lidt svært ved at være i det lige nu. Det er fuldstændig fantastisk. Jeg tror lige, jeg skal have lidt tid til at suge det ind og tro på, at det er rigtigt, siger Jannie Koyun.

Familien har i mange år drømt om et liv i Danmark, men i februar er første gang, de har søgt om familiesammenføring. De har ikke kunne leve op til den lange række af krav, der har været indtil oktober sidste år. Blandt andet uddannelseslængde og en bankgaranti på 100.000 kroner.

- Jeg havde egentlig opgivet at komme til Danmark, siger hun.

Men Danmark har fjernet stort set alle krav. Nu skal familier som Koyun kun leve op til kravet om at have et fællesbarn på under 18 år, der er afhængig af begge sine forældre.

EU-dom har tvunget Danmark til færre krav

Det har ført til 323 ansøgninger om familiesammenføring fra oktober 2022 til februar i år. Markant flere end samme periode året før, hvor der var 64 ansøgninger.

Kravene er blevet sænket, fordi en EU-dom har slået fast, at et barn har ret til at bo med begge sine forældre. Det betyder, at den udenlandske ægtefælle skal have lov til at være i Danmark, så begge forældre kan tage sig af barnet.

Så det er barnets rettigheder som EU-borger, der er afgørende. Det forklarer Jens Vedsted-Hansen, der er juraprofessor med speciale i EU-ret på Aarhus Universitet.

- Her betyder barnets unionsborgerskab, at tredjelandsforælderen (ikke-EU-borger red.) skal have lov til at blive her, så begge forældre stadig kan tage sig af barnet i fællesskab, siger han.

Mormor, morfar og Legoland trækker

Men Jannie Koyun har stadig ikke helt turde tro på, at de ville få ansøgningen godkendt.

- Det virkede for godt til at være sandt, når nu man i så mange år har prøvet at finde en mulighed for at komme tilbage til Danmark. Jeg var sikker på, at vi var nogle af de første, der ville få nej. For nogle skal jo have et nej, siger hun.

Nu har hun sort på hvidt i den digitale postkasse, at hendes mand har fået opholdstilladelse og de kan starte et liv i Danmark sammen.

Familien har da også forberedt sig på livet i Danmark. Jannie er blevet flyttet til den danske afdeling i det rejsebureau, hun arbejder for. Og de har kigget på hjemmeskoleundervisning til Melisa, så hun vil være bedst muligt klædt på til at starte i den danske folkeskole.

- Vi skal starte forfra på rigtig mange punkter, hvilket er fuldstændig perfekt for os som familie, siger Jannie Koyun.

Om en måned sætter hun sig med datteren på flyet med permanent kurs mod Danmark. Til august følger manden trop.

Datteren har allerede venner i Danmark. Når hun ikke er på de nordligere breddegrader, skriver hun breve til vennerne. Og hun har lidt et afsavn ifølge moren – særligt til familien i Danmark.

For datteren er det da også særligt det, der fylder ved den snarlige flygtning:

- Jeg glæder mig til at se min mormor og morfar og til at komme i Legoland, når det bliver sommer, siger otteårige Melisa Koyun.