Hun bor i Aarhus. Men hun skal samle folk fra Varde.
20-årige Mia Juul Beuschau fra Alslev i Varde Kommune studerer og bor i Aarhus, men i hendes fritid skal hun samle unge fra hjemegnen til kaffe, biografture og hygge.
- Når man kommer fra en lille by som Varde og skal flytte til Aarhus, så kan det være rart at indgå i nogle sociale netværk, siger hun.
Mange danske yderkommuner bøvler med faldende befolkningstal og mangler kvalificeret arbejdskraft.
Men det vil Varde Kommune gøre noget ved. Derfor har kommunen ansat tre studenterambassadører, der skal stå for at samle fraflyttere fra Varde Kommune til samvær i Aarhus og i Odense. Tal viser nemlig, at hver syvende flytter tilbage til deres barndomskommune som voksen. Varde Kommune vil nu forsøge at få endnu flere tilbage.
Mia Juul Beuschau og hendes veninde skal nu etablere studenternetværket i Aarhus.
- Vi har været glade for at bo i Varde, og vi kunne godt se os selv flytte tilbage en dag. Så det er et fedt koncept, siger hun.
Vækker skepsis hos forsker
Mia Juul Beuschau og de andre studenterambassadører bliver betalt af kommunen for tre timers arbejde om ugen.
Helle Nørgaard, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet er en anelse skeptisk ved, at de unge bliver betalt for at skulle sælge Varde.
- Det kan måske godt skabe en smule skepsis, at man har et job, hvor man skal tale et bestemt område op. Det kunne være bedre, hvis de unge studerende selv fik øjnene op for, hvorfor deres hjemkommune er noget for dem, siger Helle Nørgaard.
Men ifølge Varde Kommune er det ikke en del af jobbet, at de unge ambassadører skal tale kommunen op, men nærmere oplyse om muligheder i kommunen.
- Tanken er jo ikke, at de er en reklamesøjle for Varde Kommune. Vi ønsker at skabe gode relationer i studiebyerne, hvor de på tværs af uddannelser kan få nogle venner, siger Nadia Steinicke, der er bosætningskonsulent i Varde Kommune.
Hun erkender dog, at der er en agenda med projektet.
- Det er jo selvfølgelig også med en forventning om, at de ser fordelene ved at vende tilbage til kommunen, når de er færdige med at studere, siger hun.
Det er ikke nok
Varde Kommune er faktisk ikke den første kommune, der har haft studerende ansat som studenterambassadør.
I Lemvig Kommune har de tidligere haft ungeambassadører ansat til at lokke andre studerende hjem til kommunen.
Varde Kommune er først lige gået i gang med deres projekt. Men i 2018 og et par år frem havde Lemvig Kommune et lignende projekt. De unge fra Lemvig Kommune havde blandt andet quiz- og brætspilsaften på programmet. Her ses en stor flok samlet på en café i Aarhus. (Foto: © Lemvig Kommune) 
Studenternetværket havde stor tilslutning. Her er "Blæstjyderne", som netværket var døbt, samlet til Sankt Hans bål i Aarhus (Foto: © Lemvig Kommune) 
Lemvig Kommunes ungenetværk samlet til håndboldkamp i forbindelse med en ligakamp i Aarhus, hvor de unge også fik information om jobmuligheder i Lemvig Kommune. (Foto: © Lemvig Kommune)
Her startede initiativet godt, men forsamlingsforbuddet under coronakrisen og en mangel på ildsjæle betød, at Lemvig Kommune stoppede projektet.
- Det blev svært at holde gang i netværkets aktiviteter, så vores ungeambassadører blev desværre en del af sparerunden i Lemvig Kommune, siger Louise Agerbo, der var tovholder fra kommunens side.
Og metoden med at ansætte ambassadører i studiebyerne er heller ikke nok for at få de unge til at vende hjem.
Sådan er udmeldingen i hvert fald fra Eva Mærsk, der har skrevet ph.d. ved Syddansk Universitet i unges valg af uddannelsesby.
- Kommunerne bliver nødt til at slå på lidt større tangenter, hvis de skal lokke unge mennesker tilbage. De færdiguddannede skal kunne se muligheder på bolig- og arbejdsmarkedet. Mange unge finder også en kæreste i studietiden, så de skal også kunne få deres partner med, siger Eva Mærsk.