Kommunernes økonomi tvinger ældre til at blive i egen bolig

Færre plejehjemspladser per ældre gør, at der kun er plads til de aller dårligste på plejehjemmene. Et problem, mener Ældre Sagen.

Det er kommunerne selv, der bestemmer, hvilke krav en person skal leve op til for at få en plejehjemsplads.(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Det er langt fra sikkert, at din gamle mor eller far kan få en plads på et plejehjem, når de har brug for det.

For der bliver flere ældre. Men antallet af plejeboliger i Danmark følger ikke med det stigende antal ældre.

Det betyder, at dine gamle forældre skal være meget dårligere end tidligere, hvis de skal få en plejehjemsplads af kommunen, fortæller ældreforsker ved Aarhus Universitet Tine Fristrup:

- Det er sygdommen, der afgør, hvornår man kommer på plejehjem og ikke alderen, siger hun.

Bange for at dø alene

En af dem, som har oplevet, hvor svært det kan være at få en plejehjemsplads, er Peter Thygesen fra Haderslev. Hans far på 94 år fik i februar 2022 afslag på en plejehjemsplads i Haderslev Kommune.

- Hans højeste ønske var at komme på plejehjem. Han var ensom og kunne ikke ret meget mere til sidst. Som han selv sagde, han var ikke bange for at dø, men bange for at dø alene, siger Peter Thygesen.

Peter Thygesens far bliver dårligere og dårligere efter afslaget. Efter en indlæggelse i december får han en plads på et plejehjem. Han når dog kun at være der i ni timer inden, han dør. (Foto: © Hanne Høier, DR)

Alligevel vurderede kommunen, at Peter Thygesens far var for frisk til en plejehjemsplads. Og skruede i stedet op for hjælpen i farens eget hjem.

Kommunernes økonomi holder ældre i egen bolig

I 2007 var det hver tredje ældre over 90 år, der boede på plejehjem. I dag er det hver fjerde. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Og det er der to grunde til, fortæller Søren Kjær Foged, chefanalytiker fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det skyldes dels, at vi bliver ældre og sundere, og at vi derfor kan klare os længere tid uden en plejebolig. Men det skyldes også, at kommunerne har en ambition om at beholde de ældre længst muligt i eget hjem, fortæller han.

Det er kommunerne selv, der bestemmer hvilke krav, man skal leve op til, for at få en plejehjemsplads. Derfor kan kravene variere fra kommune til kommune.

Men kommunernes økonomi har en stor rolle, når kravene til en plejehjemsplads besluttes, fortæller Tine Fristrup:

- Kommunerne er trængt økonomisk, så det ender med at være budgettet, der afgør visitationerne, selvom det ikke må være sådan i retslig forstand, så bliver det det i praksis. Det vil sige, at den ældre borgers individuelle behov på mange måder bliver tilsidesat.

Ældre der kræver døgnpleje bliver afvist

Hos Ældre Sagen genkender de problematikken. De oplever ofte, at pårørende ringer ind til deres rådgivning, fordi de ikke kan få en plejehjemsplads til deres gamle mor eller far.

- Det er for eksempel folk, som fortæller, at de er faldtruet, at de ikke kan se mere, at de er angste for at være alene, de får ikke spist deres mad, de glemmer deres medicin. Alle de her ting tilsammen som gør, at man har behov for døgnpleje, fortæller Nina Bruun, som er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Hun fortæller, at det er et udtryk for, at det er blevet sværere at komme på plejehjem, og at man skal være ekstremt dårlig, før man bliver visiteret. Og det er dybt kritisabelt, mener hun.

- Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at der ikke er nogen, som søger om plejehjemsplads, hvis ikke de har behov for dem. Det er ikke et drømmescenarie for nogen at komme i plejebolig.

Derfor mener Ældre Sagen også, at kommunerne skal i gang hurtigst muligt med at bygge plejehjem, så det kan følge med den demografiske udvikling.

Kommune indrømmer: 'Kriterierne er for hårde'

I Haderslev Kommune erkender formanden for Senior- og Sundhedsudvalget, Allan Emiliussen fra Venstre, at kravene, til hvor dårlig man skal være for at komme på plejehjem, er blevet for stramme.

- Der er helt givet ikke nok fokus på den enkeltes behov. Den plejehjemskapacitet, vi har i dag, honorerer ikke den mangfoldighed, der er blandt ældre. Og det kalder på handling.

Men det er en udfordring, forklarer han. For kommunernes økonomi er presset. Samtidig fortæller han, at Haderslev Kommune, som alle andre kommuner, er udfordret af den demografiske udvikling, hvor der kommer flere og flere ældre, og færre hænder til at løse opgaverne.

- Vi kan ikke komme udenom, at økonomien spiller en rolle på ældreområdet. Vi har simpelthen ikke plejehjemsboliger nok til det stigende antal ældre, siger Allan Emiliussen.

Allan Emiliussen, formand for senior- og sundhedsudvalget Haderslev Kommune (Foto: © Hanne Høier, DR)

Derfor vil kommunen også give området et eftersyn og revurdere idéen om, at de ældre skal blive længst muligt i eget hjem.

- Allerede i foråret får vi kigget på de her kriterier og vores arbejdsgange, så vi kan få visiteret rigtigt. Vi skal kigge på nye boformer, så vi honorerer fremtidens ældre, siger Allan Emiliussen.