De er flygtet fra krig og lever nu i et fremmed land. Måske de stadig har familie og venner i krigen. De ukrainske flygtninge kan have mange ar på sjælen.

Det var landets regioner hurtige til at reagere på og oprettede psykologiske krisetelefoner, ukrainerne kan ringe til for at få hjælp.

Men det er få, der har henvendt sig. På landsplan har 208 kontaktet regionernes hotlines.

Region Sjælland lukkede sin hotline til ukrainere efter en måned, da den ikke fik nogen henvendelser.

Det overrasker ikke Ask Elklit, der er professor og leder af center for psykotraumatologi på SDU. Han har forsket i PTSD og krigsflygtninge i 30 år.

Ifølge ham går kroppen i en form for overlevelsestilstand, og for mange vil de psykiske sår først vise sig, når krigen i hjemlandet er ovre.

- Når man har en følelse af sikkerhed og tryghed, så er det almindelig klinisk erfaring, at de gamle traumer dukker op. Og kalder på at blive bearbejdet. På det tidspunkt har man brug for at få den gode hjælp, siger han.

Kender ikke til krisetelefon

I Region Syddanmark har der siden marts sidste år været 136, der har kontaktet hotlinen. Det sidste halve år har kun 16 ukrainere henvendt sig.

Det er især, fordi ukrainerne slet ikke kender til regionernes hotlines, mener Kristina Sidenko, der er flygtet fra Ukraine og har boet i Haderslev de seneste 11 måneder.

Hun har ikke selv brugt hotlinen og kendte heller ikke til den.

- Der er også sprogbarrierer. De taler dansk og engelsk, men ikke russisk og ukrainsk, og det er et problem, for mange ukrainere snakker ikke engelsk så godt. Og det er svært at snakke om de her problemer på et fremmed sprog, siger hun.

Kan blive dyrt

Bliver ukrainernes mulige traumer ikke behandlet i tide, så kan de risikere at udvikle PTSD, angst og depression.

Derfor er det ifølge Ask Elklit vigtigt, at der er hjælp at hente, når de psykiske sår begynder at vise sig.

For det kan komme til at koste samfundet og den enkelte ukrainer dyrt – for går de hen og bliver kronisk syge af traumerne, så kan det blandt andet betyde overførselsindkomst, tabt arbejdskraft og udgifter til behandling.

Men hvis man fra regionernes side tror, at svaret på de psykiske sår er en hotline, så tager de fejl, mener Ask Elklit.

- Det kan koste mange ressourcer at hjælpe dem på en måde, der ikke er særlig effektiv, siger han.

Med det - ifølge eksperten - lave antal, der har kontaktet hotlinerne, mener han, at regionerne i stedet bør være gået ud og lavet opsøgende arbejde for at finde ud af, hvad ukrainerne selv føler, de har behov for.

Og på den måde også få øje på mulige psykiske problemer, der allerede viser sig nu, og derfor kan behandles inden, de udvikler sig til kroniske sygdomme.

'Vi skal ikke lave opsøgende arbejde'

Men det er Region Syddanmarks lægefaglige direktør i psykiatrien, Anders Meinert Pedersen, uenig i.

Han mener, det er et ok og forventeligt antal henvendelser og ikke spild af ressourcer.

- Nogle af de krisereaktioner, der vil kræve behandling, ser man først på et senere tidspunkt. Så når man laver sådan en hotline, er det udelukkende for at give noget rådgivning til at håndtere det akutte, siger han.

Og direktøren mener heller ikke, at det er psykiatriens opgave at opsøge ukrainerne aktivt.

- Vi skal ikke lave opsøgende virksomhed. Vi driver en sygehusopgave. Vi skal kun tage os af dem, der selv henvender sig eller bliver henvist. Jeg er ikke sikker på, vi skal gøre noget anderledes, siger Anders Meinert Pedersen.

Og han påpeger, at forebyggelsesarbejdet, der skal være med til at finde mulige psykiske problemer, ikke ligger hos psykiatrien.