1.4 milliarder kroner.

Så meget har de ukrainske flygtninge sidste år kostet de danske kommuner i udgifter til blandt andet indkvartering, modtagerklasser og etablering af midlertidige boliger. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening (KL).

Det er penge, der kun bliver dækket af staten, hvis der bliver givet en særkompensation. Det er der tidligere blevet givet lovning på.

Men det vil give tabere og vindere, når pengene bliver givet tilbage til kommunerne. For nogle kommuner vil få mere tilbage, end de har lagt ud, mens andre kommuner vil få mindre.

Det erkender formanden for KL, Martin Damm (V).

- Nogle gange så vinder man, og andre gange så taber man lidt. Men det vil være nede i nogle få millioner kroner, den rammer skævt.

Ifølge KL bliver pengene nemlig med al sandsynlighed givet tilbage på en måde, så kommunerne får en andel af kagen svarende til deres andel af landets befolkning.

Og det møder kritik af flere borgmestre i landet. Blandt andre af Sønderborgs socialdemokratiske borgmester, Erik Lauritzen.

- Man er nødt til at overveje en anden model, så vi ikke skal stå der med hatten i hånden og håbe på det bedste og frygte det værste, siger han.

'Et par millioner er rigtig mange penge'

Sidste år er Sønderborgs udgifter til de ukrainske flygtninge løbet i op omkring 32 millioner kroner. Det dækker både over udgifter, der er sikret af tilskud, og dem, der kun bliver dækket, hvis der bliver givet en særkompensation.

Kommunen har - som mange andre – i forvejen været presset på økonomien og haft behov for at spare. Derfor har Sønderborg været ude med den helt store tættekam for også at sikre penge til Ukraine-udgifterne ifølge borgmesteren.

- Generelt har vi virkelig skulle spare, og så er den her udgift jo også kommet oveni. Det betyder, at det virkelig har været et stramt år, og alle forvaltninger og alle små hjørner er blevet støvsuget for at dække det her ind, siger Erik Lauritzen.

Også i Varde Kommune har man været nødt til at tage penge fra kassen for at dække udgifterne ind. Og selvom det ifølge KL er få millioner kroner i forskel, nogle kommuner vil opleve, har det faktisk en betydning. Det mener kommunens borgmester, Mads Sørensen (V).

- Et par millioner i Vardes kommunekasse er rigtig, rigtig mange penge, siger han.

Det vil nemlig betyde færre penge at bruge af næste år og dermed mindre at give tilbage til de områder, der er blevet sparet på.

Taber måske nu, men kan vinde senere

Men det kræver meget administration og kontrol at gøre det på en måde, så alle kommuner får pengene tilbage krone for krone.

Så skal staten nemlig sikre sig, at pengene er blevet brugt præcis til det, der er formålet. Derfor skal hver kommunes regnskab kontrolleres. Det er en administrativ tung og bureaukratisk opgave ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen, ekspert i kommunaløkonomi hos VIVE - Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd.

Og det kan blive dyrere end den forskel, kommunerne kan opleve ifølge KL’s formand, Martin Damm. Han mener også, at forskellene udligner sig over tid. For man bruger også fordelingsmåden andre gange – og det kan derfor være, at de tabende kommuner i denne omgang vinder næste gang.

- Prisen for at gøre det ville måske overstige den kompensation, man kunne få. Og så er der jo ikke meget ved det. Det falder sjældent helt jævnt ud til alle kommuner. Der er lidt gynger og karusseler i det, siger han.

På Christiansborg er flere finansordførere enige i, at det er den bedste løsning at fordele pengene gennem befolkningstallet.

Hos Moderaterne og SF er der forståelse for kommunernes frustrationer. Men:

- Vi bliver nødt til at have nogle metoder at gøre det på, som ikke koster kassen i administrationsgebyr, så medmindre, der er nogle, der finder en bedre måde at gøre det på, bliver vi nødt til at leve med, at det ikke er helt retfærdigt for alle, siger finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

Skal forhandles til maj

Borgmestrene erkender, at det vil være en stor opgave at skulle give pengene tilbage til hver kommune krone for krone.

Derfor kommer Langelands borgmester med et konkret bud på en løsning, der tilgodeser begge sider.

- Man kunne give for eksempel 80 procent af pengene ud fra befolkningstal, og så er der en pulje på omkring 20 procent tilbage, som man kan bruge på at kompensere de kommuner, der har taget et særlig stort ansvar, siger Tonni Hansen (SF).

Og det er et forslag, SF og Enhedslisten er enig i. For hvis det står til dem, skal der tages særlig højde for de kommuner, der vil opleve en stor forskel mellem udgifter og kompensation.

- Det lyder som et forslag, som man fra KL’s side bør lytte til. Det nytter ikke noget, at man skal straffes, hvis man har taget et ekstra ansvar ved ikke at blive fuldt kompenseret for ens udgifter, siger Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten.

Kommunerne har sidste år fået omkring 200 millioner kroner i kompensation. Også fordelt gennem befolkningstallet. Til maj skal Finansministeriet og KL i gang med at forhandle om kommunernes økonomi for næste år og her vil også kompensationen for de resterende 1.2 milliarder kroner indgå.

I et skriftligt svar oplyser finansminister, Nicolai Wammen (S):

- Sidste år blev vi sammen med kommunerne enige om, at vi følger udviklingen tæt, og i de kommende forhandlinger vil vi sætte os sammen og kigge på, hvordan vi præcis håndterer de ekstra udgifter – både for 2022 og for 2023.