Det kan være svært at få lov til at flytte på plejehjem, selvom det er et stort ønske for både den ældre og familien. For selvom antallet af ældre stiger stødt, så gør antallet af plejehjemspladser ikke.

En af dem, der har oplevet, hvor svært det kan være at få en plads på et plejehjem, er Peter Thygesen fra Haderslev.

I februar 2022 besluttede Peter Thygesen at ansøge om en plejehjemsplads til sin 94-årige far. Han mistrivedes og kunne stort set ikke komme ud af sit eget hjem.

- Han mistede jo livslysten. Og på et tidspunkt siger han til mig, I kan sgu ikke lade mig sidde her. Og den er svær, fortæller Peter Thygesen.

Haderslev Kommune vurderede dog, at Peter Thygesens far var for frisk til en plads på et plejehjem.

- Hans højeste ønske var at komme på plejehjem. Han var ensom og kunne ikke ret meget mere til sidst. Som han selv sagde, han var ikke bange for at dø, men bange for at dø alene, siger Peter Thygesen.

I stedet skruede kommunen op for hjælpen i eget hjem. Han var blandt andet på dagtilbud to gange om ugen og fik leveret mad i hjemmet.

Kun de allerdårligste kan få en plads

Peter Thygesens far er langt fra den eneste, der har fået et nej til en plejehjemsplads.

Antallet af plejeboliger per ældre borger over 90 år er faldet markant. Hvor det i 2007 var hver tredje ældre over 90 år, der boede på plejehjem, er det i dag kun hver fjerde. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er der to grunde til, fortæller Søren Kjær Foged, chefanalytiker fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det skyldes dels, at vi bliver ældre og sundere, og at vi derfor kan klare os længere tid uden en plejebolig. Men det skyldes også, at kommunerne har en ambition om at beholde de ældre længst muligt i eget hjem, fortæller han.

Efter afslaget på en plejehjemsplads i februar sidste år begyndte det at gå ned ad bakke for Peter Thygesens far.

Han fik sammenfald i ryggen og kunne stort set ikke andet end at sidde i sin lænestol.

Han havde fået udskrevet morfin, som han selv skulle tage, hvis smerterne blev for store. Men morfinen gjorde ham konfus, og familien oplevede, at han ikke kunne huske, om han havde taget medicinen eller ej. Ligesom han heller ikke fik spist og drukket ordentligt.

- Det er jo inden for tre måneder, hvor det bare går helt vildt ned ad bakke. Og hvor de taber ham, selvom vi råber vagt i gevær, fortæller Peter Thygesen.

Fik ni timer på plejehjem før sin død

I december 2022 faldt Peter Thygesens far og blev indlagt på hospitalet.

Nu fik han den plejehjemsplads, som han længe havde ønsket sig. Men han nåede kun at tilbringe 9 timer på plejehjemmet, før han døde.

- Jeg er ikke sikker på, at det havde endt sådan her, hvis der havde været mere opsyn med ham, og han havde været i gode hænder. Fået noget ordentligt at spise og drikke også. Det tror jeg, kunne have gjort en forskel, siger Peter Thygesen.

Skulle I ikke have presset noget mere på, som pårørende?

- Det er den følelse, vi står tilbage med nu. Der er mange, der har sagt til mig "råb højt og bliv ved". Men det kan jo ikke passe, at det er ud fra det, du kan få en plejehjemsplads. Det skulle jo gerne være din almene sundhed og helbredstilstand, siger Peter Thygesen.

Kommune indrømmer: 'Kriterierne er for hårde'

I Haderslev Kommune erkender formanden for Senior- og Sundhedsudvalget, Allan Emiliussen fra Venstre, at kravene man skal leve op til for at få en plejehjemsplads, er blevet for stramme.

- Der er helt givet ikke nok fokus på den enkeltes behov. Den plejehjemskapacitet, vi har i dag, honorerer nok ikke den mangfoldighed, der er blandt ældre, og det kalder på handling, siger Allan Emiliussen.

Derfor vil kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune give området et eftersyn til foråret.

Og det er noget, Peter Thygesen ser frem til.

- Jeg håber, at det ikke sker for andre. Man er magtesløs. Du kan jo intet stille op, siger han.