For de fleste af os ligner det en almindelig, lille svirreflue.

Sådan en som vi ser hjemme i blomsterbedet i haven eller i altankassen.

Men den dag biolog Kåre Würtz er på felttur i Stenderup-skovene ved Kolding, er han med det samme klar over, at han har fundet noget helt særligt.

På et gammelt bøgetræ sidder et eksemplar af nordisk træsaftsvirreflue.

Og det er overraskende, for lige netop den art af svirrefluer er sidst set omkring 1850 på Lolland.

Faktisk er den erklæret uddød.

- Da jeg fandt den, tænkte jeg: wow, det her kan være noget stort, fortæller Kåre Würtz.

Da han så fik fluen under luppen, så var han klar over, at det var noget helt særligt.

- Og da jeg endelig fik den bekræftet af eksperterne, der var jeg meget, meget lykkelig, siger Kåre Würtz.

Kåre Würtz fortæller, hvordan han fandt svirrefluen på et bøgetræ i en lysning midt i Stenderup-skovene ved Kolding.

Naturstyrelsen: Et godt udgangspunkt for flere sjældne arter

Fluen svirrede rundt i Stenderup-skovene ved Kolding i et område, som i fremtiden skal være urørt skov.

Her står store, gamle ege- og bøgetræer og tårner sig op i en skovlysning.

Det er en naturtype, som der kommer mere af, når skoven står urørt og bliver mere urskovsagtig.

Så fundet er en rigtig god nyhed, mener Inken Breum, der er skovrider i Naturstyrelsen Trekantsområdet.

- Når nordisk træsaftsvirreflue kan overleve her, så håber vi, at mere urørt skov skaber levesteder til mange flere arter, siger hun.

Feltarbejde kortlægger mangfoldigheden i urørt skov

Biolog Kåre Würtz fra Mols Consulting er en del af et større team, som nærstuderer og registrerer naturen i statsskovene for Naturstyrelsen.

De kigger blandt andet efter døde træer, fugle og flagermus.

Men de noterer også mosser og græsarter og insekter som bier, sommerfugle og svirrefluer.

Feltarbejdet skal vise, hvordan naturen har det lige nu i 20 udvalgte statsskove, der er udpeget til at ligge urørte.

Det er skove, som ikke længere skal dyrkes, men fremover skal blive til vildere skov med levesteder for truede arter.

Når de samme områder bliver undersøgt igen, vil det vise sig, om urørt skov har haft en positiv effekt på biodiversiteten.

- Så kan man lave en tilsvarende undersøgelse i fremtiden og se, om det har udviklet sig på en måde, og hvad kan vi sige om den udvikling, siger Kåre Würtz.

Motorsav og vandhuller giver plads til truede arter

Selv om skovarbejderne ikke længere fælder træer til træindustrien, så er der stadig gang i motorsave og skovmaskiner.

For at skabe større artsrigdom, kræver det nogle steder, at grøfter bliver lukket, så der kommer større, våde områder.

Det får træerne til at vælte og rådne op og dermed skabe flere områder, hvor lyset kan nå ned på skovbunden.

- Vi prøver at øge diversiteten i den her genopretningsperiode til urørt skov, siger Inken Breum fra Naturstyrelsen Trekantsområdet.

Skovrider Inken Breum fortæller, hvordan Naturstyrelsen hjælper med skovene med at skabe flere levesteder for sjældne arter.

Andre steder bliver der fjernet træer og planter, der oprindeligt ikke hører hjemme i danske skove, som for eksempel flere typer af grantræer.

Desuden bliver træer gjort gamle før tid, blandt andet ved at rive store grene af og fjerne barken med en motorsave.

Flere og flere statsskove bliver ikke dyrket

Arealet med vilde skove er mere end fordoblet siden 2016.

Og mere kommer til.

Et flertal af partier i Folketinget har besluttet at bruge 888 millioner kroner frem til 2024 på mere natur.

En del af de penge skal bruges til mere urørt skov, så vi ender på i alt 75.000 hektar samt etablering af 15 nationalparker.

Og for en biolog som Kåre Würtz er det den helt rigtige vej at gå.

- Drømmen er bestemt, at der skal mere natur i Danmark. Vi skal have mere urørt skov, og vi skal have private initiativer, hvis det virkelig skal rykke noget.