Flere kaster sig over urtehaven: Salget af læggekartofler og frø til grøntsager stiger

Ifølge sociolog og forbrugerekspert begyndte tendensen før corona, men blev forstærket under krisen.

Søren Hyldgaard fra Ødsted ved Vejle har både drivhus og et stort stykke jord, hvor han har masser af bærbuske og dyrker grøntsager. (Foto: © (C) DR Nyheder)

Der er gang i hakkejern og river i haverne i år, for det er blevet populært at dyrke egne kartofler og gulerødder.

Plantecentrene kan mærke, at der er mere salg i alt fra bærbuske til krydderurter og frø til for eksempel salat og radiser.

Især stikløg og læggekartofler er en sællert i år. Her er salget steget mellem 15 og 25 procent, fortæller direktøren i Danske Havecentre, Per Boisen Andersen.

Han henviser til, at det er blevet dyrere at købe dagligvarer.

- Det er faktisk rimeligt dyrt at handle ind. Og det er en måde at spare nogle penge på, siger Per Boisen Andersen.

Plantecenter: Folk kaster meget energi i det

Flere steder i landet mærker plantecentrene, at der er gang i salget.

Det gælder blandt andet i Gug ved Aalborg, i Rønne og Ringkøbing.

Også Kolding Plantecenter har travlt ved stativerne med frø og i afdelingen for bærbuske.

Flere danskere vil gerne være selvforsynende, og de kaster meget energi i det, fortæller gartner Martin Bruun.

- Så prøver jeg at hjælpe og guide, i forhold til hvor meget jord de har. Det kan være lidt kartofler, radiser og en solbærbusk. Så kan man hurtigt komme i gang og få succes med det.

Martin Bruun giver godt råd om, hvordan kunderne hurtigt kan få succes med køkkenhavn.

Søren laver selv tomatpuré og frugtsaft

En af de entusiastiske haveejere er Søren Hyldgaard fra Ødsted ved Vejle.

Han bor på en landejendom, hvor han dyrker alt fra kål til kartofler, hvidløg og bærbuske som hindbær, solbær og ribs.

Han kan godt mærke, at der er en økonomisk gevinst ved at dyrke egne grøntsager.

- Selv hvis du kigger på grøntsager og frugt på tilbud, så er det stadig væsentligt billigere at lave det selv. Det kan tydeligt mærkes, at vi har flere penge på kontoen til andre ting, siger Søren Hyldgaard.

Søren Hyldgaard fortæller, hvad han høster i urtehaven og drivhuset.

Et af projekterne er at få sat tomatplanter i drivhuset, når det bliver lidt varmere. Otte forskellige sorter så familien har til hele sommeren.

- Resten henkoger vi, så har vi både flåede tomater og tomatpuré til resten af året.

Også bærbuske som solbær, ribs og flere forskellige slags hindbær bidrager til selvforsyningen. De bliver kogt til grød eller saft og resten ender i fryseren, så de kan bruges senere på året.

Men der er også plads til sjov og ballade. I drivhuset står en række spande, hvor kartoflerne er godt i gang. Målet er at være den første i familien til at servere nye kartofler.

- Vi er lidt foran min far, og det er lidt sjovt, hvis vi kan være klar til Grundlovsdag, siger Søren Hyldgaard.

Sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig er ikke overrasket over tendensen. Det passer meget godt på det, hun kalder "analog længsel", at vi gerne vil komme tættere på naturen og urmennesket:

- Det ser så ud til, at der kommer et økonomisk aspekt ind over, nu hvor priserne på fødevarer er steget.

Ifølge Eva Steensig startede vores ønske om at være mere i naturen allerede før corona:

- Men under krisen blev tendensen forstærket, og vi begyndte for alvor at vandre, sove i shelter og spise bålmad.