Præcisering: Det er tidligere fremgået af teksten, at en rapport fra DTU Aqua viser, at 49.000 efterladte net flyder rundt i de danske farvande. Men rapporten konkluderer, at 49.000 efterladte net og stykker af net ligger i de danske farvande.

Når Martin Pedersen dykker i Lillebælt, støder han ofte på store og små fiskenet, som er tabt eller efterladt.

Han har netop været en tur i vandet ved Fænø i Lillebælt og kan igen trække et net med op på skibet.

Martin Pedersen kæmper for et bedre havmiljø og er en af de frivillige, som bjærger gamle, herreløse fiskenet.

Nu er staten på vej med en pose penge med ni millioner kroner i. Pengene skal betale nogle af udgifterne til at rense op i de danske farvande.

Rapport: Net flyder rundt i danske farvande

Tabt og efterlade net og garn går også under navnet spøgelsesnet, og de flyder herreløse rundt i have overalt i verden.

Alene her i Danmark vurderede en rapport fra DTU Aqua sidste år, at der ligger 49.000 efterladte net og stykker af net i vores farvande.

Blandt andet ved Fænø, hvor det tyske skib, 'Sælen', har været på togt i to uger.

Det er bemandet med frivillige medarbejdere fra miljøorganisationen 'One Earth One Ocean'.

Ombord er også dykker, ejer af campingpladsen G. Åbo ved Kolding og rådsmedlem i Naturpark Lillebælt, Martin Pedersen.

- De har fundet rigtig mange positioner, hvor der ligger alle mulige net af små og større karakter, siger Martin Pedersen.

Net og garn forurener og er farlige for dykkere

Nettene er typiske lavet at plastik, som forurener havene. Desuden bliver fisk, skaldyr og ind imellem havfugle fanget i nettene og går til. Men de kan også være til fare for dykkere og mindre havpattedyr som sæler.

Og derfor skal de fiskes op, mener den tyske mikrobiolog, dokter Rüdiger Stöhr, som leder togtet ved Fænø. Han er ved at pille et kranie ud af et gammelt fiskenet.

- Det er et ungt marsvin, som formentlig er blevet viklet ind i nettet og skyllet på land, siger Rüdiger Stöhr.

Han mener, at det er et tydeligt bevis på, at spøgelsesnet er hårdt for livet i havet.

- Det viser, at fiskegrej ikke hører til i havet, hvis det ikke bliver brugt til deres formål, siger Rüdiger Stöhr.

WWF: Vi ved, der er et problem

Ud over at fisk og mindre havpattedyr kan blive viklet ind i nettene, så forurener de også havene med plastic, som efterhånden bliver nedbrudt til mikroplast.

I rapporten skriver DTU Aqua, at de har fundet alle typer af fiskeredskaber. Trawl, ruser og garn, men også lystfiskerudstyr som liner og blink.

Den viser også, at spøgelsesnet kan blive tabt i hårdt vejr fanget på gamle skibsvrag og stenrev.

Staten fisker ikke systematisk de tabte garn og net op. Det er i stedet frivillige miljøorganisationer og fiskere, som har lokaliseret og hentet spøgelsesnet op af havet.

Men staten bør også bidrage, siger Thomas Kirk Sørensen, der er sektionsleder for hav i miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden.

- Vi behøver ikke at gå og vente og vente på mere viden. Vi ved jo, at vi har et problem, siger Thomas Kirk Sørensen.

Ministeren: Nu sætter vi penge af til indsatsen

Men ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), mener, at det først er med rapporten fra DTU Aqua, at der er et godt overblik over omfanget af spøgelsesnet i Danmark.

- Det er et kæmpestort problem. Og nu hvor vi har udførlig viden om omfanget, så sætter vi penge af til at lede efter net i alle danske farvande, siger Rasmus Prehn.

Puljen bliver på ni millioner kroner, og ministeren regner med, at den åbner for ansøgninger i løbet af det næste halve år.

- Det bliver formentlig en model, hvor man også selv som fisker kan engagere sig, og få penge af samfundet, for at deltage i den indsats, siger Rasmus Prehn.

Tilbage på 'Sælen' i Lillebælt fortsætter arbejdet med at fiske net op. Og her opfordrer Martin Pedersen til et tættere samarbejde mellem alle, der kæmper for et bedre havmiljø.

- Sammen står vi stærkt. Vi kan hjælpe hinanden og spille hinanden rigtig gode, siger Martin Pedersen.