Regeringen vil have flere praktiske fag ind i grundskolen.

Og det skal få flere unge til at vælge erhvervsvejen. For der er i høj grad brug for alt fra tømrere til industriteknikere, bagere og frisører.

Det mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

- Vi uddannede 27.000 faglærte sidste år, men vi har job til mange flere.

Derfor vil han arbejde på at gøre grundskolen mere praktisk, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne, når de skal vælge studieretning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der var flere praktiske timer i slutningen af skolen. Men også at indholdet af de boglige fag blev mere anvendelsesorienteret, siger han.

For eksempel mener han, at lærerne i højere grad kan bruge matematik og historie som en del af undervisningen i billedkunst eller madkundskab.

Ændringerne skal ske i et samarbejde med så mange som muligt af dem, der har tilknytning til grundskolen.

- Vi har behov for at diskutere både med kommunerne, skolerne og skolelærerne. For vi har dårlige erfaringer med at gennemføre ændringer af folkeskolen uden at dem, der har deres dagligdag på skolerne, også er med, siger han.

Mattias Tesfaye har også andre planer for, hvordan flere får lyst til at gå i gang med et håndværk.

Blandt andet vil han se på, om adgangskravene til gymnasierne skal skærpes, og hvordan man kan sænke fraværet på erhvervsskolerne.

Ændringerne kommer ikke som et stort udspil, siger ministeren.

- Det bliver en række tiltag, der skal være med til at sikre, at flere unge får bedre mulighed for at vælge, hvad de vil, at færre falder fra erhvervsuddannelserne, og at de kan bruge deres uddannelse, når de er færdige.

Lene gik en omvej, før hun blev kok og tjener

Den 26-årige tjenerelev Lena Hahn Atzen mener, at regeringen er på rette vej.

- Det er et godt tiltag, som man skal tage imod med åbne arme, siger hun.

Lena Hahn Atzen savnede selv flere praktiske fag i folkeskolen, men også mere vejledning i forhold til alternativer til gymnasiet.

- Jeg tror helt klart, at hvis vi havde haft flere praktiske fag, og hvis vi havde haft mere kendskab til erhvervsuddannelserne, så havde jeg nok taget en uddannelse som for eksempel veterinærsygeplejerske, siger Lena Hahn Atzen.

I stedet gennemførte hun gymnasiet, men syntes, at det var tørt og teoretisk.

Så hun endte med at gå i lære som kok, og nu er hun fortsat med en uddannelse som tjener på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding med læreplads på Molskroen ved Ebeltoft.

Bagere, bygningsmalere og brolæggere viser deres fag

Lena Hahn Atzen er så god til arbejdet, at hun sidste år stillede op og vandt DM i Skills for tjenerelever.

Det er er det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, hvor omkring 300 unge kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

Det her års DM i Skills åbnede i dag i Fredericia. Her er de første elever i gang med at lægge brosten, bygge skabe i træ og bage wienerbrød og kransekage.

Eventet løber over tre dage, og her kommer masser af både voksne og skoleelever for at kigge på.

Og så kan det jo være, at de unge finder ud af, at håndværk kan være noget for dem, lyder håbet fra direktøren for Skills Danmark, Søren Heisel.

- Det inspirerer de unge, at de kan se så mange forskellige håndværksfag, siger Søren Heisel.

Dansk Industri støtter ministeren

Brancheorganisationen Dansk Industri er enig med Mattias Tesfaye i, at flere praktiske fag i folkeskolens ældste klasser kan skaffe erhvervslivet de medarbejdere, som de har brug for.

Det siger Signe Tychsen Philip, direktør og ansvarlig for erhvervsuddannelserne hos Dansk Industri.

- Vi er enige både i, at vi skal have en mere praktisk orienteret folkeskole, og at alle i 8. eller 9. klasse skal ud i en virksomhed, så de får nogle konkrete billeder på arbejde, siger hun.

Samtidig ønsker Dansk Industri at teknikforståelse skal være obligatorisk i folkeskolen.

Tænketank: Ingen ved om praktisknær undervisning virker

Den politisk uafhængige tænketank DEA undersøger og skaffer viden om blandt andet ungdomsuddannelser.

Her mener administrerende direktør Stina Vrang Elias, at de fleste vælger en gymnasial uddannelse, fordi det er en naturlig forlængelse af folkeskolens måde at undervise på.

Så hun er også fortaler for mere praktisk undervisning i folkeskolen, hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

Men der er ingen garanti for, at det vil virke, siger Stina Vrang Elias.

- Ingen ved, om praksisnær undervisning vil lede til, at flere tager en erhvervsuddannelse, siger hun.

Til gengæld tror hun, at flere elever bliver glade for at gå i skole, fordi de får mulighed for at blive undervist på forskellige måder.

- Og så får vi også åbnet de unges øjne for, at der er flere muligheder, så de kan tage et bevidst valg, siger Stina Vrang Elias.