Vild natur og store, forurenende flyvemaskiner virker ikke umiddelbart som to ting, der går hånd i hånd.

Men i Billund Lufthavn vokser lyngen side om side med blåhat og andre vilde planter på et stort område uden for landingsbanerne.

Det skyldes, at jorden i årevis har fået lov til at passe sig selv, fortæller Rasmus Ejernæs, der er seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

- Omkring landingsbanerne lander og letter der nogle fly, og planterne bliver klippet indimellem, men bortset fra det er der plads til sommerfugle og blomster, og det kvitterer naturen for, siger han.

Også flere andre steder får vild natur i disse år lov til at brede sig.

- Det er som om, at der er kommet en bevægelse, hvor vi vælger at give plads til mere natur. Det forventer jeg mig meget af de kommende ti år, siger Rasmus Ejernæs.

For når vi lader naturen være i fred og ikke dyrker afgrøder, skovbrug eller haver, så trives de vilde planter og insekter, og sommerfuglene vender tilbage. Vi får med andre ord en større biodiversitet.

Lufthavn blev vild ved et tilfælde

Biodiversiteten er blevet bedre i Billund Lufthavn ved lidt af et tilfælde.

Lufthavnens har en strategi for at forhindre fugle i at støde sammen med flyene, når de letter og lander - de såkaldte birdstrikes.

Strategien går ud på at fjerne så meget føde som muligt fra de store fugle, for eksempel mus.

- Vi ligger på fattig hedejord. Og hvis jorden bliver udmagret nok, så kommer der lyng over det hele. Og det kan musene ikke lide, siger afdelingslederen i Mark og Miljø i Billund Lufthavn, Karsten Callesen.

Samtidig blomstrer lyngen kun kort tid hvert år. Det betyder, at der i perioder er færre insekter, som er føde for småfugle, som igen er føde for de større fugle.

Og når jorden er mager, så flytter der nye, vilde blomster ind.

- Vi har kørt den her plan i over ti år. Og nu kan vi begynde at se virkningen af den, ved at lyngarealerne breder sig, siger Karsten Callesen.

Men det med at omdanne områderne til vild natur sker ikke bare med et fingerknips. Det tager år at få naturen tilbage til den oprindelige hedejord.

- Vi skal tro på, at det er det rigtige, vi gør. Også når der er gået syv år, og der ikke er sket noget, siger Karsten Callesen.

Og det gælder om at holde ved, siger seniorforsker Rasmus Ejernæs fra Aarhus Universitet.

- Det fine ved Billund Lufthavn er, at der er masser af vilde planter, som får lov til at blomstre. Det tiltrækker alle de bier og sommerfugle, som vi systematisk har udryddet andre steder, siger han.

Naturen trives i nedlagte grusgrave og på gamle banearealer

Lufthavne er ikke det eneste sted, hvor biodiversiteten blomstrer helt uplanlagt.

Det kan man også se i efterladte grusgrave, på gamle banearealer og på militærets øvelsesterræner, fortæller seniorforsker Rasmus Ejernæs.

- Det er steder, hvor det egentlig ikke var planlagt. Det er steder, vi har glemt at nyttiggøre, og så folder naturen og biodiversiteten sig ud, siger han.

Mest overraskende er det måske, at også stærkt forurenede jorde over tid kan blive til naturområder med stor biodiversitet.

Det gælder blandt andet giftdepotet ved Harboøre Tange og ved Tjernobyl i Ukraine, hvor et stort område blev forladt, da et atomkraftværk eksploderede i 1986.

Der trak beboerne sig ud på grund af radioaktivitet, jorden blev ikke dyrket, og så flyttede naturen ind, forklarer Rasmus Ejernæs.

- Man har fået så fed en natur omkring Tjernobyl, at man kan tage på safari som et af de få steder i Europa og Asien, siger Rasmus Ejernæs.

Der skal mere til at stoppe tilbagegang i biodiversitet

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding beskriver den vilde natur på militære arealer, i grusgrave og lufthavne som trædesten i landskabet.

- De kan give helle og levested til insekter og blomster, der lige nu er ved at forsvinde, siger hun.

Men selvom der er mange fine, små overraskende naturpletter rundt omkring, så kan det slet ikke stoppe tilbagegangen af dyr og planter i Danmark, mener hun.

- Vi har brug for store, vilde naturområder samtidig med alle de mindre perler, som vi heldigvis får flere og flere af, siger hun.

Og det ser ikke for godt ud for truede planter og dyr i Danmark.

Den seneste opgørelse over truede arter - den såkaldte rødliste - viser, at antallet af truede dyre- og plantearter i Danmark stiger.

Danmark er også langt fra at nå FN og EU´s mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet. For ti år siden skrev politikerne under på en række punkter, som skulle forbedres inden udgangen af 2020.

- Vi er ikke i nærheden af at nå 2020 målsætningen om at bremse naturens tilbagegang i år. Der sker en øget prioritering nu, men der skal rigtig meget til for at få den her alvorlige krise til at gå væk, siger hun.

Seniorforsker Rasmus Ejernæs er enig med Maria Reumert Gjerding i, at naturen skal have meget mere plads.

- Ellers fortsætter biodiversitetskrisen bare, siger Rasmus Ejernæs.