Antallet af børn i familiepleje stiger, og nu skal en ordning fra Hedensted, hvor plejefamilierne får støtte fra døgninstitutioner, bredes ud til andre kommuner.
I den såkaldte "Hedensted-model" modtager plejefamilier, der har taget imod et barn med særlige behov, råd og vejledning fra socialpædagoger fra de nærliggende døgninstitutioner.
En af dem, der har modtaget hjælp, er Astrid Jeppesen. Hun er plejemor for en dreng på ni år og får støtte fra døgninstitutionen Bakkegården.
- Der sidder kvalificerede mennesker på døgninstitutionerne, der er så kvalificerede til at sparre med os. Jeg kan kun være tilfreds, siger hun.
Familiepleje bliver stadig mere brugt til anbragte børn. Antallet af børn i såkaldt "almindelig familiepleje" er fordoblet på to år, fra omkring 1500 i 2014, til lige under 3000 i 2016, ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Men familierne har ikke nødvendigvis særlig uddannelse eller kvalifikationer til at tage sig af anbragte børn. Derfor hilser Astrid Jeppesen det meget velkomment, at socialpædagoger fra opholdsstederne i højere grad hjælper plejefamilierne på vej, så de kan håndtere de anbragte børn optimalt.
- Selv om jeg er uddannet pædagog, kan jeg godt blive usikker på, hvad jeg skal gøre, for i mit arbejdsliv arbejder jeg ikke med børn med udfordringer, siger hun.
Det er dog ikke alle, der er begejstrede for metoden.
Thomas Vorre, formand for Plejefamiliernes Landsforbund, er skeptisk overfor ideen. Han mener, der kan være bedre måder at støtte plejefamilier, så de kan skabe de bedst mulige rammer for plejebørnene.
- Vi vil gerne have ekstern supervision af nogle mere målrettede kompetencer, som passer til det enkelte barn, siger Thomas Vorre. Han vil foretrække psykologer med særlige kompetencer fremfor en socialpædagog fra en døgninstitution.
Det er penge fra satspuljen, der betaler for at Hedensted-ordningen kan bruges andre steder. Derudover er der også afsat penge til bedre uddannelse af plejefamilierne.