Beredskabsmeddelelse

Seneste Nyt

Amerikanske politibetjente hjemsendt efter en mand druknede for øjnene af dem

Lokale myndigheder er lige nu ved at efterforske, hvordan en mand druknede i nærheden af tre betjente i delstaten Arizona i USA.

Det oplyser det amerikanske medie NPR.

Manden prøvede at flygte fra politiet ved at krydse en flod, men under flugtforsøget indså han hurtigt, at han ikke var i stand til at svømme.

Ifølge en transskribering af videooptagelser fra episoden, skulle manden efterfølgende have råbt efter hjælp til de tre betjente, som stod ved flodbredden.

Men ifølge videoen, som endnu ikke er offentliggjort, afviser betjentene manden og siger, at de ikke har tænkt sig at hoppe i vandet efter ham. Kort tid efter drukner den 34-årige mand.

De tre betjente er nu sendt hjem med løn, mens efterforskningen står på.

Nyheder

Mere fra dr.dk