Det vakte bestyrtelse, da Israel bombede et højhus i Gaza under den nyligt overståede konflikt.
Nu lyder den israelske forklaring, at bygningen blev brugt af den militante gruppe Hamas til at blokere for Israels missilskjold Iron Dome, skriver BBC.
Bygningen var hjemsted for flere medier, blandt andet AP og Al Jazeera.
I et møde med nyhedsbureauet AP tilbød den israelske FN-udsending at hjælpe med at genopbygge mediets kontorer i Gaza.
AP slog efter mødet i mandags fast, at man ikke har set beviser for den israelske påstand.
Over 4.000 raketter blev sendt fra Gaza mod Israel under den seneste konflikt, og ifølge israelsk militær fangede iron Dome 90 procent af dem.