Det skyldes, at man fra dansk side vil være på forkant med den indiske coronavariant, B16172, som briterne lige nu bakser med.
De nye anbefalinger, der træder i kraft fredag, betyder, at alle rejser frarådes til disse fire byområder: Bedford, Blackburn with Darwen, Bolton og Rossendale. Det samme gælder erhvervsrejser.
Områderne vil blive røde i rejsevejledningen. Rejsevejledningen for det øvrige Storbritannien er fortsat orange.
En anden ændring er, at der kræves en maksimalt 48 timer gammel negativ PCR-test før ombordstigning på et fly fra Storbritannien mod Danmark.