Igennem længere tid har der i Aalborg været et ønske om at navngive en plads til ære for Jakob Ejersbo tæt ved Nordkraft, der også lagde navn til en af forfatterens mest kendte bøger.
Det skete i dag, da byen navngav Jakob Ejersbos Plads ved det nedlagte kraftværk, der er blevet omdannet til kulturhus.
- Jeg er glad for, at vi med navngivningen af Jakob Ejersbo Plads får mulighed for at hylde en dansk forfatter, som med sin roman Nordkraft fra 2002 virkelig fik sat fokus på industribyen Aalborg fra et perspektiv, som der nok ikke var så mange, der kendte til, udtaler rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen i en pressemeddelelse.
Ejersbo døde i 2008 af kræft, 40 år gammel.