
Moldova gør klare fremskridt i dets bestræbelser på at blive medlem af EU.
Sådan lyder det opmuntrende fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, som besøger den tidligere sovjetrepublik forud for et topmøde i det såkaldte Europæiske Politiske Fællesskab.
- Det er fantastisk at opleve, at trods al modstand, så gør Moldova hurtige fremskridt med stor kvalitet, siger von der Leyen på et fælles pressemøde med Moldovas præsident, Maia Sandu.
Moldova er et af de lande, som lige nu er under hårdt pres fra Rusland, der forsøger at destabilisere det østeuropæiske land.
Derfor lover EU-Kommissionens formand da også i dag mere støtte.
EU vil "markant øge" dets delegation i Moldova for at støtte flere reformer, lover von der Leyen.