Tidligere boede han på Fyn, men blev så hjemsendt til Afghanistan.
Nu gemmer Mohammed sig for Taliban i en lejlighed i Kabul.
- Jeg er meget bange, fortæller Mohammed til DR fra skjulestedet.
Han føler sig utryg, fordi Taliban er efter ham, siger han. En enkelt gang har han forsøgt at nå lufthavnen, men blev fanget i en menneskemængde, hvor han fik slag med geværkolber og måtte vende om.
Mohammed håber på at komme tilbage til Danmark.
- Jeg er havnet midt i krigen, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, siger han.
Mohammed er et opdigtet navn.
DR kender hans identitet, som er bekræftet af hans danske netværk.