En brand på en skråning op til banelegemet på metrostrækningen mellem Vanløse og Frederiksberg i København medførte, at metrotog holdt stille tidligere i dag.
Hovedstadens Beredskab oplyser til DR Nyheder, at der var tale om en naturbrand, der bredte sig over et område på omkring 200 kvadratmeter. Branden blev hurtigt slukket.
Metrotogene kunne derfor køre videre. Der er dog lige nu driftsforstyrrelser på metroen af andre årsager.