Der har i nat været et skyderi i lufthavnen i Kabul mellem afghanske sikkerhedsstyrker og en ukendt gruppe.
Soldater fra Tyskland og USA har også været involveret i episoden, skriver Tysklands hær på Twitter.
En soldat fra sikkerhedsstyrkerne, der har understøttet den tidligere regering før Talibans magtovertagelse, meldes dræbt.
Tre andre skal være blevet såret i forbindelse med skudvekslingen, der fandt sted ved lufthavnens nordlige gate.
Tysklands Bundeswehr skriver på Twitter, at ingen af de tyske soldater er kommet til skade.