Rettelse: Tidligere fremgik det, at europæerne har udviklet deres eget GPS-system. Vi har rettet formuleringen til navigationssystem for at være endnu mere præcise (07.02.2023).

Det er ikke ofte, at den lille svenske by Kiruna får fint besøg fra hele Europa.

De 17.000 indbyggere i den svenske mineby som ligger i Lapland – 200 kilometer nord for polarcirklen – er ellers vant til lidt af hvert: Ekstreme temperaturer, midnatssol og nordlys.

Men et besøg fra 27 EU-kommissærer, hele den svenske regering og den svenske konge er noget, som indbyggerne i Kiruna aldrig har oplevet før - og næppe nogensinde kommer til at opleve igen.

Men torsdag og fredag var den lille sneklædte svenske by i 24 timer genstand for hele Europas opmærksomhed.

Forklaringen på den enorme opmærksomhed er, at lige præcis Kiruna er et af de steder i Europa, som bliver helt afgørende for Europa, hvis det europæiske kontinent i fremtiden skal være mere uafhængigt og undgå at komme under pres fra verdens stormagter.

Og det er ikke kun lande som Rusland og Kina, som har fået bekymringerne for fremtiden til at vokse hos Europas ledere.

Europas traditionelle allierede USA er også et af de lande, som i dag omtales med en voksende bekymring, når Europas ledere mødes.

Sjældne jordarter og satelitter giver plads til smil

Selv om panderynkerne hos Europas politikere bare er blevet dybere og dybere siden den russiske invasion af Ukraine, som har ført til en energikrise og en voksende inflation, så var der plads til brede smil og lettelse i Kiruna.

For der var nemlig gode nyheder for europæisk uafhængighed i Kiruna. Og vel at mærke nyheder som kunne findes to steder som normalt ikke er dem, der får mest opmærksomhed i offentligheden.

Ved en pressekonference mere end en halv kilometer under jordens overflade ned i Kirunas gamle jernmine kunne det statslige svenske mineselskab LKAB fortælle, at man har gjort et stort fund af sjældne jordarter. Nærmere bestemt 100 millioner tons.

Fundet af sjældne jordarter i Kiruna – det største fund nogensinde i Europa – er af afgørende strategisk betydning for fremtidig europæisk uafhængighed.

Metaller fra sjældne jordarter bruges til produktion af motorer i vindmøller, elbiler, solceller, droner, robotter, 3D-printere og meget andet. Så længe verden er et fredeligt sted, så har europæerne ingen problemer med at købe de ting der skal bruges i for eksempel Kina.

Men alene det, at der er gjort et fund af sjældne jordarter i Europa og at det svenske mineselskab LKAB nu begynder processen med at se på mulighederne for at udvinde jordarterne – ligesom andre selskaber skal se på mulighederne for at forarbejde de sjældne jordarter – mindsker muligheden for, at for eksempel Kina kan bruge europæernes sult efter de sjældne metaller til at lægge pres på Europa.

Mindre end 24 timer efter den underjordiske pressekonference var der endnu en stor begivenhed. Denne gang 45 minutters kørsel udenfor Kiruna.

Her deltog formanden for Europa-Kommissionen i indvielsen af en ny affyringsrampe, som fremover gør det muligt for Europa selv at sende satellitter i omløb. Det foregik ved rumcentret Esrange udenfor Kiruna.

Europæerne har allerede mange satellitter i omløb. Men frem til i dag, så har europæerne ofte været nødt til at kontakte andre - som for eksempel Rusland, Fransk Guyana eller USA, når deres satellitter skal sendes i omløb.

Og evnen til selv at sende satellitter i omløb i Europa handler både om at kunne kontrollere egen kommunikation og ikke være afhængig af andre. Men det handler også om Europas sikkerhed.

For eksempel har EU-landene for en del år siden udviklet deres eget navigationssystem – Galileo. Det er vigtigt på mange områder, hvor alle borgere i dag bruger telefonen til at finde vej. Men et eget europæisk navigationssystem er for eksempel også vigtigt militært, da militæret i høj grad bruger netop satellitter til alt – lige fra kommunikation til guidning af missiler.

EU presset overalt

De to nyheder i Kiruna er ikke længere kun videnskabsstof. I dag handler de om sikkerhedspolitik, klimapolitik, grøn omstilling og europæisk uafhængighed af omverdenen.

Allerede inden Rusland invaderede Ukraine kunne Europas politikere mærke, hvordan europæisk økonomi, sikkerhed og uafhængighed blev mere og mere presset af omverdenen.

Coronakrisen viste europæerne, at det er risikabelt af flytte mere og mere produktion af medicin og medicinsk udrustning ud af Europa til Asien.

Det er godt nok billigere. Men da pandemien kom, og lande som Indien og Kina var nødt til at prioritere deres egen befolknings sikkerhed før deres europæiske kunder, så blev Europas sårbarhed på det medicinske område tydelig.

Ruslands invasion af Ukraine og EU-landenes sanktioner mod Rusland viste med lynets hast, at energi er et andet område, hvor EU-landene stod i et dybt afhængighedsforhold til Rusland.

Udviklingen i både Rusland og Kina betyder, at EU-landene har fået travlt med at få etableret en strategisk uafhængighed af netop de lande. Derfor har EU-landene gennem de seneste par år udviklet en liste over områder, hvor det er vigtigt at mindske den europæiske sårbarhed.

Bekymring over USA

Det var den svenske regering som havde inviteret alle Europa-Kommissionens medlemmer til Kiruna.

Sverige overtog formandskabet for EU den 1. januar, og på en række områder bliver det de svenske ministre, som kommer til at lede EU-arbejdet fra nu og frem til sommer.

At især Rusland og i en mindre grad Kina er lande som vækker bekymring er ikke overraskende.

Men hvad svensk diplomati og svenske politikere ikke havde regnet med, da de for et par år siden begyndte at forberede det svenske EU-formandskab var, at USA også ville blive et land, som ville vække dybe panderynker og et af de lande, som pludselig skulle diskuteres som en trussel mod europæisk uafhængighed.

Ikke desto mindre er det, hvad der er sket, og derfor forbereder det svenske EU-formandskab nu et ekstraordinært EU-topmøde i begyndelsen af februar, hvor forholdet til USA bliver et hovedtema for EU-landenes stats- og regeringschefer.

På mange måder – og især militært – er USA stadig Europas vigtigste allierede, og det amerikanske militære lederskab er tydeligt, når det gælder hjælpen til Ukraine.

Men hvor USA er en klar allieret – både på den ukrainske slagmark og i forsvaret af Europa – så er USA blevet en bekymring når det gælder frihandel og den teknologiske udvikling.

Den amerikanske kongres har vedtaget en gigantisk økonomisk pakke, som skal hjælpe USA med den grønne omstilling.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den svenske statsminister, Ulf Kristersson, gjorde i Kiruna meget ud af at pege på, at det er godt, at USA nu tager bedre fat på den grønne omstilling.

Men begge måtte samtidig erkende, at der er flere elementer i det amerikanske initiativer, som skaber dyb bekymring i Europa.

Den amerikanske 'Inflation Reduction Act' indeholder nemlig både enorme mængder af statsstøtte til eksempelvis europæiske grønne teknologiske virksomheder, som vil blive belønnet med omfattende statsstøtte, hvis de for eksempel vil investere og placere deres virksomheder og forskning i USA i stedet for Europa.

Kan i værste fald føre til handelskonflikt

Samtidig er der bekymrende elementer i det amerikanske initiativ, som peger i retning af, at amerikanerne vil gøre det sværere for europæiske virksomheder at sælge deres grønne produkter i USA.

Amerikanerne vil for eksempel gerne beskytte amerikansk produktion af el-biler, sådan at det bliver meget lettere at sælge en amerikansk elbil i USA, end en elbil produceret i Europa.

Kombinationen af statsstøtte til at lokke europæiske virksomheder til USA – samtidig med at amerikanerne begrænser markedsadgangen for grøn teknologi produceret i Europa – vækker dyb bekymring.

Mens EU-lederne i årtier har haft fokus på grøn omstilling og på at gøre Europas grønne omstilling til et europæisk eksport-eventyr, så kan amerikanerne nu med en kæmpe statslig pakke på mere end 1000 milliarder dollars være på vej til at true hele dette grønne europæiske eventyr.

I værste fald kan hele den amerikanske gigantpakke føre til en handelskonflikt mellem Europa og USA.

Noget ingen af parterne har brug for netop nu, hvor Europa og USA skal arbejde sammen om at hjælpe Europa.

Med forskellige typer af trusler fra både Rusland, Kina og USA er der stadigt voksende dybe panderynker hos Europas politikere.

Derfor er fundet af sjældne jordarter og nyheden om en europæisk kapacitet til opsendelse af satellitter to gode nyheder for et Europa, som i den grad er presset, når det gælder kontinents sårbarhed overfor pres fra omverdenen.

Rettelse: Fransk Guyana er efter udgivelse blevet tilføjet, som et af de steder, hvor Europas satellitter sendes afsted fra.