Bliv klogere på den ansigtsløse mand - og resten af Talibans top

Siden Taliban blev grundlagt, har bevægelsen været indhyllet i mystik.

Her ses Zabihullah Mujahid, Haibatullah Akhundzada og Mullah Abdul Ghani Baradar.

Opdateret: Ét sted er det rettet, at Taliban blev grundlagt i 1994 og ikke 1996.

Den militante islamistiske bevægelse Taliban har på kort tid fejet al modstand væk i Afghanistan, og flere af Talibans topfolk er begyndt at vende tilbage til Afghanistan.

Det sker efter 20 års fravær, da den amerikansk ledede koalition i kølvandet på 11. september 2001 fik afsat bevægelsen.

Siden Talibans grundlæggelse i 1994 har gruppen været omgærdet af stor mystik. Hvem er de, og hvem har det sidste ord?

Især det sidste er svært at svare på, men vi giver her en beskrivelse af fire centrale personer i Taliban.

Medgrundlægger og leder

Mullah Abdul Ghani Baradar ses her i februar 2020 trykke hånd med USA's særlig udsending i forbindelse med underskrivelsen af fredsaftalen i Doha i Qatar. (Foto: Giuseppe Cacace © Ritzau Scanpix)

Lige nu vides det ikke med sikkerhed, hvem der bliver Afghanistans næste præsident. Den tidligere præsident, Ashraf Ghani, flygtede i weekenden ud af landet, efter at det stod klart, at Kabul var faldet i hænderne på Taliban.

Men Mullah Abdul Ghani Baradar er ifølge flere et bud.

Han er en af de i alt fire mænd, som grundlagde Taliban i Afghanistan i 1994 og er nok mest det mest kendte ansigt.

Det er dog ikke kun derfor, at han er en oplagt kandidat, mener Tore Hamming, ph.d. og forsker i jihadisme.

- Han har været ansigtet udadtil og er den her meget rolige person, og han har en organisatorisk side. Holdningen er lidt, at det ikke er ham, der bestemmer så meget, men nogle andre, der sidder på den tunge magt.

- Jeg tror, at Baradar bliver præsident. Det ville give mening. Det er en figur, man kan styre, og der er ingen af de andre magtfulde mænd i Taliban, der kommer til at miste noget ved, at det bliver ham.

Efter Talibans sammenbrud i 2001 menes Baradar at have været blandt en lille gruppe af oprørere, der henvendte sig til den midlertidige leder af Afghanistan, Hamid Karzai, og skitserede en ny ledelse.

Baradar blev anholdt i Pakistan i 2010, men blev efter pres fra USA frigivet i 2018 og flyttede til Qatar.

Det var her, han blev udnævnt som chef for Talibans politiske kontor, og han førte tilsyn med processen om tilbagetrækningsaftalen med amerikanerne.

Sådan blev han modtaget, da han ankom til Afghanistan fra Doha i Qatar:

Den mystiske mand i den anden ende af røret

Zabiullah Mujahid ses her under pressemødet i går i Kabul. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

På et nu historisk pressemøde i går viste en mystisk figur endelig sit ansigt.

- Efter tyve års kamp har vi gjort landet frit igen. Dette er et stolt øjeblik for hele nationen, lød det fra Zabihullah Mujahid, der i de sidste mange år har arbejdet i skyggerne.

Ingen var bekendt med hans ansigt, og journalister kendte ham udelukkende fra hans stemme i telefonen.

Zabihullah Mujahid sagde videre, at "vi ikke bærer nag over for nogen. Vi vil gerne leve fredeligt uden interne eller eksterne fjender".

Også kvinders rettigheder blev adresseret på pressemødet.

Kvinder må gerne arbejde og uddanne sig "indenfor rammerne af islamisk lov," lød det.

Forbavselsen var stor hos flere udenlandske journalister, der har dækket Afghanistan.

BBC's Yalda Hakim beskriver det som "et chok" at sætte ansigt på den mand, som hun i mere end et årti kun kendte på stemmen.

- Dette er noget helt andet end de meddelelser, vi tidligere har modtaget. Nogle af de tidligere erklæringer, han kom med, fik en til at tænke, at denne mand var blodtørstig i forhold til amerikanere og til den tidligere afghanske regering. Nu siger han, at der ikke kommer nogen gengældelse eller nogle sanktioner, siger hun.

Mystikken ophører dog ikke.

Der spekuleres i, om Zabihullah Mujahid er den kilde, som journalister de sidste mange år har talt med, når de skulle have en kommentar fra Taliban.

Ifølge BBC hersker der også tvivl om, hvorvidt "vagten" som Zabihullah Mujahid er gået på skift.

- Gennem årene har der været meget snak om, hvorvidt det er et opdigtet navn, og at der var mange Zabihullah'er, som var på skiftehold. Lige nu accepterer vi, at dette er den rigtige Zabihullah Mujahid. Men måske er det ikke ham, lyder det fra BBC-korrespondent Lyse Doucet.

Tore Hamming fortæller, at Mujahid har givet Taliban et sagligt og professionelt udtryk i medierne.

- Jeg har selv været i kontakt med ham adskillige gange, og han er en veltalende og høflig figur. Man får et indtryk af, at det er en professonel organisation, og derfor får han en vigtig rolle i organisationen fremover, spår Tore Hamming.

Den religiøse ingrediens

Dette billede blev publiceret af Taliban i maj 2016. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

Haibatullah Akhundzada blev udnævnt til leder af Taliban i en hurtig magtoverdragelse, efter at et amerikansk droneangreb dræbte hans forgænger, Mullah Mansour, i 2016.

Før han steg i Talibans rækker, var Akhundzada en religiøs figur, der tjente mere som en åndelig leder end som en militant kommandør.

Akhundzada menes at være i 60'erne og har levet det meste af sit liv i Afghanistan. Ifølge BBC hævder flere eksperter, at han har tætte bånd til Taliban-ledere i den pakistanske by Quetta.

Som øverste leder står Akhundzada i spidsen for politiske, militære og religiøse anliggender, men hans rolle består mest i det religiøse.

- Han er lidt en kransekagefigur, men han giver Taliban en religiøs legitimitet, fortæller Tore Hamming.

Mediesky leder med tråde til Al-Qaeda

Sirajuddin Haqqani er efterlyst af FBI. (Foto: Handout . © Ritzau Scanpix)

Mens Tore Hamming vurderer, at Haibatullah Akhundzadas og Mullah Abdul Ghani Baradars reelle magt ikke er så stor, så er tilfældet anderledes med Sirajuddin Haqqani.

Han fungerer som en slags viceleder af Taliban, og så er han samtidig leder af det magtfulde Haqqani-netværk.

- Han er uden tvivl en magtfuld figur, fordi Haqqani-netværket er så magtfuldt både militært og økonomisk. Vi ved ikke så meget om ham, fordi han er ekstremt lyssky overfor medierne og ikke en, der optræder med ansigt.

- Han er ekstra interessant, fordi han har en tæt relation til Al-Qaeda og er ekstremt tæt med lederskabet.

Sirajuddin Haqqani overtog posten som leder af Haqqani-neværket efter sin afdøde far, Jalaluddin Haqqani. Netværket har de senere år stået bag flere blodige angreb mod afghanske og vestlige styrker.

Sirajuddin Haqqani er efterlyst af amerikanske FBI, som mistænker ham for at have forbindelse til et bombeangreb på et hotel i Kabul i 2008, som kostede seks mennesker livet.

FBI udlodder en dusør på fem millioner dollar, der kan sende de amerikanske myndigheder på sporet af Haqqani.

Haqqani er angiveligt omkring 45 år gammel.

Det vides ikke, hvor i verden han befinder sig.

Facebook
Twitter