Boris Johnson har hele tiden afvist at bede EU om udsættelse, og det holdt han fast i efter dagens afstemning.

- Jeg vil ikke forhandle om en udsættelse med EU, og loven tvinger mig heller ikke til at gøre det. Yderligere forsinkelse vil være dårligt for landet, sagde han.

322 stemte ja, mens 306 af parlamentets 650 medlemmer stemte nej til det såkaldte Letwin-forslag i dag, hvilket betød, at Johnsons skilsmisseaftale med EU slet ikke kom til afstemning og dermed ikke blev vedtaget.

En tidligere vedtaget lov - den såkaldte Benn-forordning - dikterer, at premierministeren derfor er forpligtet til at anmode EU om tre måneders udsættelse af brexit senest ved midnat dansk tid, da 19. oktober var deadline for en godkendt skilsmisseaftale i parlamentet.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, oplyser sent her til aften, at han har modtaget anmodningen om udsættelse af brexit.

EU-Parlamentets brexitkoordinator, Guy Verhofstadt, skriver på Twitter, at parlamentets styregruppe vil drøfte situationen på mandag.

- Uanset hvad der sker nu, viser demonstrationerne uden for parlamentet, præcist hvor vigtigt et tæt fremtidigt forhold mellem EU og Storbritannien er, skriver han.

Johnsons brexitaftale nåede aldrig til afstemning, og det ser regeringen gerne, at den kommer mandag.

Det meddeler lederen af Underhuset, Jacob Rees-Mogg, ifølge The Guardian.

Men i Storbritannien er det praksis, at man ikke må sætte de samme forslag til afstemning flere gange. Det er formanden for det britiske Underhus, John Bercow, der bestemmer, om forslaget kan fremsættes igen, og det skal han først lige tænke over, siger han til Reuters.

- Jeg vil reflektere over det og komme med det, jeg håber, er en velovervejet beslutning på mandag.

Letwin-forslaget, som parlamentarikerne i det britiske parlament tidligere i dag stemte ja til, betyder, at den britiske regering skal have lovgivningen omkring brexit på plads og vedtaget, før selvegodkendelsen af skilsmisseaftalen kan finde sted i det britiske parlament.

Det skal sikre, at et brexit vil ske under ordnede forhold. Modstandere af et hårdt brexit har nemlig frygtet, at regeringen ville kunne svigte deres løfter om, hvordan brexit skulle gennemføres, efter at Johnsons brexit-aftale var blevet stemt igennem.

Efter afstemningen i dag sagde Boris Johnson, at han ikke er hverken "afskrækket eller forfærdet" ved tanken om at skulle fremlægge forslag til den nødvendige lovgivning omkring brexit, og at regeringen vil gøre det i den kommende uge.

Boris Johnson har altså stadig mulighed for at føre Storbritannien ud af EU den 31. oktober, som er den skilsmissedato, han har sværget at overholde.

Hvis det lykkes, træder Storbritannien ind i en overgangsordning, som vil gælde frem til udgangen af 2020. Perioden skal bruges på at indgå de handels- og samarbejdsaftaler, der skal gælde efter det endelige brexit.

I den periode vil briterne stadig skulle overholde EU-regler.

Briterne vil deltage i store dele af EU-samarbejdet, men vil ikke kunne påvirke EU-beslutninger politisk.

Aftalen mellem Boris Johson og EU kan læses her: