I går aftes trykkede premierminister Boris Johnson på pauseknappen i brexit.

Det skete, efter det britiske parlament i går aftes sagde ja tak til den skilsmisse-aftale, som premierministeren har forhandlet på plads med EU, men nej tak til den tidsplan, som regeringen har lagt for, at briterne kan træde ud af EU allerede 31. oktober.

- Jeg vil tale med de andre EU-lande om deres intentioner, indtil de har truffet en beslutning. Men indtil de gør det, vil jeg sige, at vi sætter denne lovgivning på pause, sagde Boris Johnson i parlamentet efter afstemningerne.

Her henviste premierministeren til det brev, som han allerede i lørdags sendte til EU, hvori han bad om en tre måneders udskydelse af brexit.

Og selvom han ikke underskrev brevet og sendte et medfølgende brev, hvori han skrev, at det var parlamentet, og ikke regeringen, der ønsker en udsættelse, så er EU positivt stillet over for at udskyde brexit endnu en gang.

DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, fortæller at, EU-formand Donald Tusk allerede har været i kontakt med de andre EU-lande.

Da det stod klart, hvordan afstemningen var endt i det britiske parlament, var reaktionen, at Tusk nu vil tage de formelle skridt til en udskydelse.

- Han mener ikke engang, at det kræver et topmøde, men at det kan klares i en skriftlig procedure, fortæller Ole Ryborg og tilføjer, at der dog formentlig ikke vil komme nogen udmelding fra EU i dag.

I brevet er der anmodet om at få tre måneders forlængelse - og det vil sandsynligvis også være det, EU giver, siger Ole Ryborg.

- Hvis det er det, man formelt beder om, ville det være mærkeligt, hvis EU ikke gav de tre måneder. Hvis man så kan være færdig med brexit inden da, ja, så kan man jo sagtens forlade EU, inden de tre måneder er gået.

Her kan du se EU-formandens tweet fra i går aftes:

Johnsons helt store løfte

Det var et stort nederlag for premierministeren, at han ikke fik parlamentets ja til den tidsplan, der kunne have sikret, at briterne rent faktisk trak sig ud af EU efter planen.

Det har nemlig været Boris Johnsons helt store løfte, siden han overtog posten fra Theresa May, at brexit skulle finde sted den 31. oktober - koste hvad det vil.

Men det løfte kommer han nu til at æde, siger DR's korrespondent i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen.

- Han kommer ikke til at forlade EU den 31. oktober, uanset hvor gerne han vil, og det er det løfte, han har givet igen og igen og igen til britiske politikere og den britiske befolkning. Så det er et markant nederlag for ham, siger han og fortsætter:

- Jeg tror redningen er, at den fortælling han kommer med – også med en vis ret – er, at han har gjort alt, hvad han kunne for at få det her til at ske. Han kan sige, at det er det besværlige parlament, som forhindrer ham i at gøre det, som alle kan se, han prøver.

En sejr med fremtidige komplikationer

Men selvom Boris Johnson har fået et hak i tuden med parlamentets nej til regeringens tidsplan, så er parlamentets ja til selve aftalen stadig en markant sejr.

For første gang siden briterne stemte ja til brexit for tre et halvt år siden, kunne parlamentarikerne samles om, hvad man gerne vil i forhold til brexit, fremfor alt det man ikke ønsker.

Men lykken er langt fra gjort for de briter, der håber på, at et ja til aftalen kan føre til et snarligt farvel til EU. For parlamentarikerne slog nemlig også fast, at de har brug for tid til at granske detaljerne i aftalen og - ikke mindst - komme med ændringsforslag.

Det kan vise sig at blive det helt store benspænd for aftalen fremover, fortæller Kim Bildsøe Lassen.

- Det, Boris Johnson har forsøgt med den her aftale, er at få alle mulige forskellige parter i hans eget parti og i Labour til at mødes i en meget skrøbelig koalition. Og den kan væltes meget nemt. Hvis der bare ændres småting, så er der nogen, der hopper fra.

- Det ved regeringen godt, og det var også derfor Boris Johnson i går efter afstemningen sagde, nu holder vi lige en pause med at forhandle videre med det her. For der er ikke rigtigt nogen klar plan for, hvordan det her skal ske.

Hvor er vi så ?

Mange af dem, som kender aftalens detaljer, siger ifølge korrespondenten, at når parlamentarikerne for alvor får tid til at gå ned i de over 110 tætskrevne siders lovtekst, så vil der være masser af ting, de har lyst til at droppe.

- Når de kommer ned i teksten og forstår den præcist, vil de ikke kunne stemme for det her. Og så skal ting laves om, og hvor er man så? Så der er mange her i landet her til morgen, der siger, at nu skal vi have en længere udsættelse, og så skal vi have et parlamentsvalg. Det er den eneste måde at komme videre på.

Det er ingen hemmelighed, at premierministeren også selv ønsker et parlamentsvalg. Det er dog endnu ikke lykkedes ham at få opbakning fra to tredjedele af parlamentet, som er krævet, for at han kan udskrive valg.

Ifølge BBC agter han at forsøge igen, hvis og når EU godkender anmodningen om udsættelse.