Neena Gill har det lidt som om, at hun er med til sin egen begravelse. Efter en alt for tidlig død, vel at mærke.

- Jeg er virkelig bare ked af det, hvis jeg skal være ærlig, siger hun.

I 16 år har Neena Gill siddet i Europa-Parlamentet for det britiske Labour-parti. Men ved midnatstid på fredag er det slut. Både for hende og de 72 andre britiske europaparlamentarikere i Bruxelles.

Her træder Storbritannien nemlig ud af EU, og det britiske flag, der i årtier har vajet foran parlamentet, bliver for sidste gang pakket sammen. Herefter ryger det på Huset for Europæisk Historie, der er et museum et par minutters gang derfra.

Neena Gills kæmpede indtil det sidste for, at briterne skulle forblive i det europæiske samarbejde. Og hun har da også nogenlunde forliget sig med, at remainer-holdet tabte kampen, og at medlemskabet udløber om få dage.

- Men så er der også de øjeblikke, hvor det bare rammer mig, og jeg tænker, hvordan det her dog kunne ske for mit land. Jeg mener, at det er en stor fejltagelse, og jeg er bekymret for de kommende generationer. De kommer ikke til at få de samme muligheder som mig. Det et trist.

’Det er så frygteligt’

Sådan er hun ikke den eneste, der har det, her på 11. etage i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Det er på disse gange, at Labour-partiets parlamentarikere i årevis har holdt til. Nu er kontorerne ved at blive pakket ned i de papkasser, parlamentet har stillet til rådighed.

Ved en af nabodørene til Neena Gills kontor hænger der stadig et lille 'Stop brexit'-klistermærke. Ellers er der ikke meget kampgejst at spore på etagen.

I de her timer handler det om at få styr på alt det praktiske, forklarer Neena Gill. Hun har en lejlighed i byen, der skal pakkes ned, og nogle møbler, der skal sælges. Og selvom der stadigvæk er et par arbejdsopgaver på programmet, går resten af tiden hovedsageligt med at sige farvel.

Tidligere på ugen havde de tyske kolleger inviteret til afskedsdrinks, og i sidste uge var det italienerne. Og så er der alle dem, der lige stopper hende på gangen eller i elevatoren for at ønske pøj pøj.

- Alle kommer hen og giver kram og siger, at ’den her uge er så sørgelig’, ’det er så frygteligt’, og ’vi kommer til at savne jer’. Derfor tager det dobbelt så lang tid at komme rundt.

Stolt over brexit-sejr

Sådan har de seneste dage ikke været for hendes landsmand David Bull, der har kontor i en anden bygning et par hundrede meter derfra.

Han er nemlig medlem af The Brexit Party, som har kæmpet indædt for det britiske farvel til EU.

- I sidste uge følte jeg, at folk hernede var vrede på mig. Nu er de mere triste. Jeg tror først, det er nu, at omfanget af brexit er ved at gå op for dem, siger han.

David Bull er uddannet læge, og han havde egentlig aldrig drømt om at blive europaparlamentariker. Men som brexiteer frygtede han, at brexit aldrig ville blive ført ud i livet, selvom et flertal af briterne stemte for det i sommeren 2016.

Derfor stillede han i maj sidste år op til Europa-Parlamentet for det nystiftede brexit-parti, som havde ét punkt på dagsordenen: At få Storbritannien ud af EU så hurtigt som muligt.

- Det har været lidt af en rutsjebanetur, men jeg er stolt over, at jeg har haft en lille rolle i, at det nu sker, siger han.

- Når det er sagt, er jeg også ked af, at vi nu skal sige farvel til vores europæiske venner. For mig har det været fantastisk i det seneste halve år at kunne mødes med folk fra hele Europa og have det sjovt med dem, siger David Bull og understreger, at han 'elsker Europa og europæere'.

Men han vil ikke være en del af et europæisk fællesskab, der er så omfattende og vidtrækkende, som han mener, EU er blevet.

- Jeg ønsker, at Storbritannien skal være et uafhængigt medlem af en europæisk familie. Og Storbritannien forbliver jo en del af Europa. Vi er bare ikke længere en del af EU.

Nu skal landet samles

Fredag aften skal han tilbringe foran Big Ben og resten af det britiske parlament i London, hvor han skal fejre brexit sammen med sine partifæller. Men han er med på, at det langt fra er alle i landet, der har det som ham.

Godt 48 procent af de britiske vælgere stemte for at blive i EU ved folkeafstemningen for tre et halvt år siden. Og spørgsmålet har siden da skabt stor, intern splid i Storbritannien.

- Det er svært, for der vil være mange briter, som vil være kede af det på fredag. Men selvfølgelig skal vi fejre det, for sådan er det med valg. Der er en vinder og en taber. Men når det er sket, bliver vi nødt til at samle landet og fokusere på at gøre Storbritannien storslået igen.

Neena Gill rejser også tilbage på fredag. Men hun har ingen planer om at tage ind forbi det britiske parlament.

- Nogle af mine gode venner har planlagt en stille middag. Jeg har ikke tænkt mig at markere det på nogen måde. Hverken med fester eller noget andet. Det er et sorgens øjeblik, som jeg vil bruge til at reflektere over, hvor let det er at tage ting for givet, siger hun og tilføjer, at hun ikke ved, hvad hun skal lave fremover.

- Jeg overvejer forskellige ting, men jeg har ikke travlt.

Det har David Bull heller ikke.

- Jeg tager på ferie, sætter mig på en strand, og så finder jeg ud af, hvad jeg så skal lave. Nu er jeg jo blevet det, jeg har kæmpet for: Overflødig, siger han og griner.

Vender du nogensinde tilbage til Bruxelles?

- Ja, men kun som en turist.