Hvis du læser denne artikel på en smartphone, så gemmer der sig omkring 22 mikrochips inde bag den blanke skærm.

Har du brygget din morgenkaffe på en fuldautomatisk maskine, der selv maler bønnerne og luner mælken, så er det sket ved hjælp af cirka tre mikrochips. Og hvis du har planer om at game senere på dagen, så kræver det i gennemsnit 39 chips at få din spillekonsol til at fungere.

Det er den taiwanske virksomhed TSMC, som er verdens største producent af avancerede mikrochips, der har lavet optællingen for at vise, hvor dybt afhængig hele verden er blevet af de bittesmå elektroniske enheder.

Der findes nemlig mikrochips i stort set alt, der bruger strøm. Det vil sige alt lige fra køleskabe, sportsure og høreapparater til el-løbehjul, passagertog samt de missilsystemer og droner, som bliver brugt til at føre krig. Og mange betragter dem som en af de allervigtigste råvarer i den digitale tidsalder.

Men nu er der gået storpolitik i mikrochips, og for tiden udspiller der sig en benhård kamp om de eftertragtede elektroniske byggesten, som EU også for alvor er ved at stemple ind i.

For afhængig af Asien

Helt i front har USA og Kina i de seneste år kappedes om at blive førende på området og derved få kontrol med techudviklingen.

Det gælder ikke mindst de mest avancerede former for chips, der bliver brugt i vores telefoner og computere, og som i dag primært bliver produceret i Taiwan og Sydkorea af virksomhederne TSMC, Samsung og Intel.

Men nu vil EU-landene altså også have en større bid af den kage, så de kan blive mindre afhængige af produktionen i resten af verden og derved styrke deres egen sikkerhed og robusthed.

- Mens den globale efterspørgsel (på mikrochips, red.) er eksploderet, er Europas andel i hele værdikæden, fra design til produktionskapacitet, faldet. Vi er afhængige af avancerede chips, der fremstilles i Asien, har Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, udtalt.

I disse dage er Europa-Parlamentet og medlemslandene i gang med de afsluttende forhandlinger om EU's nye lov om mikrochips, den såkaldte "European Chips Act". Den skal blandt andet sikre, at medlemslandene ikke igen løber tør for mikrochips, som de oplevede det under coronakrisen.

Her sandede forsyningerne nemlig til, i takt med at verden lukkede ned og efterspørgslen samtidig steg.

Det kom til at koste mange europæiske virksomheder, der er afhængige af mikrochipsene, milliarder af kroner i tabte indtægter. Og danske B&O var bare en af de virksomheder, der blev nødt til at hæve priserne på deres speakers, hovedtelefoner og fjernsyn, fordi der var så stor efterspørgsel på chipsene.

En vigtig spiller

Derfor er et af målene med den kommende aftale, at EU-landene, som i dag producerer mindre end ti procent af verdens mikrochips, skal øge deres markedsandel og producere tyve procent inden dette årti er omme.

Det skal blandt andet ske ved, at der bliver pumpet mere end 320 milliarder kroner ind i den europæiske chipsindustri – heriblandt i forskning og udvikling af nye chips. Og der er lagt op til, at medlemslandene kan give statsstøtte til produktion af mikrochips.

Det er ellers en praksis, som normalt er ildeset i EU, der har skrappe statsstøtteregler. Men frygten for at blive klemt i en stormagtsrivalisering mellem USA og Kina har altså fået landene på andre tanker.

- Vi ønsker, at Europa nu får placeret sig som en vigtig spiller i den globale mikrochips-arena, lød det i begyndelsen af året fra den rumænske socialdemokrat Dan Nica, der er Europa-Parlamentets hovedforhandler i sagen.

Ifølge Jörg Hübner, som er direktør for DTU Nanolab og ekspert i mikrochips, er det en ambitiøs plan, som ligger på forhandlingsbordet. Men Europa har heller ikke tid eller råd til at lade være, understreger han.

- Det er bestemt realistisk, at vi i Europa kan få en større bid af kagen. Det kræver bare en indsats. Netop nu er der en brændende platform under politikerne, som opdagede under coronakrisen, hvor skrøbelig hele forsyningskæden omkring mikrochips er. Derudover er de også klar over, at de bliver nødt til at gøre noget nu, hvis ikke de vil overlade højteknologien til USA og Kina, siger Jörg Hübner.

Bliver næppe selvforsynende

Amerikanerne har i den grad også fået øjnene op for mikrochips. Sidste år vedtog politikerne en enorm hjælpepakke på knap 2.000 millarder kroner, der blandt andet omfatter statstilskud til produktion af mikrochips på knap 380 milliarder kroner.

- Vi er med i en konkurrence om at vinde det 21. århundrede, sagde præsident Joe Biden dengang.

Også kineserne poster i disse år svimlende milliardbeløb i at få styrket deres produktion af mikrochips, så de ikke længere skal være så afhængige af andre lande. Og netop det at blive mindre afhængig af omverdenen, når det kommer til strategisk vigtige produkter, er også det, der driver de europæiske lande.

Jörg Hübner understreger dog, at EU-landene næppe bliver helt selvforsynende. Især ikke når det kommer til de mest avancerede former for chips, som har mellem seks og ti milliarder mikroskopiske transistorer skåret ind i deres underlag.

- Det er ikke raketvidenskab at bygge mikrochips. Det er meget mere kompliceret. Og leading edge-chips, som i dag bliver bygget i Taiwan og Sydkorea, er noget af det mest komplekse og komplicerede, som menneskeheden har foretaget sig indtil videre. Så i de næste i hvert fald 20 år vil vi nok fortsat være afhængige af chips-produktionen i de lande, siger han og tilføjer, at det vil koste mere end 75 milliarder kroner bare at etablere en sådan fabrik.

Men der findes mange forskellige typer af mikrochips, understreger Jörg Hübner, og Europa er førende, når det kommer til mikrochips til biler.

Derfor handler det for EU-landene om at få sat sig på en vis del af markedet og udbygge det, de er gode til i forvejen, mens de lærer at producere de mest avancerede chips.

- På den måde bliver det sværere for andre lande at afskære os fra de mest avancerede mikrochips, for så vil vi heller ikke længere sælge de chips, vi har. Det handler om at blive en medspiller fremfor en passiv tilskuer i det spil, understreger Jörg Hübner.

Beskyt Taiwan

Chris Miller, som er lektor ved Tufts University og forfatter til bogen 'Chip War', der beskriver den globale kamp om mikrochips, er enig med Jörg Hübner i, at det er et ambitiøst mål, EU-landene er ved at sætte sig.

Men han understreger, at det "vil være forfejlet, hvis man udelukkende måler succesen ud fra, hvor mange chips der fremover bliver produceret i Europa".

Selvom langt størstedelen af verdens mikrochips bliver produceret i Asien og USA, så kræver det blandt andet ultrapræcise værktøjsmaskiner og specielle kemikalier fra resten af verden.

Og her må man ifølge Chris Miller ikke glemme de europæiske virksomheder - heriblandt hollandske ASML, der producerer avancerede litografimaskiner - som spiller vigtige roller i den komplekse produktionskæde.

Derudover understreger han, at den største trussel for Europa, når det kommer til mikrochips, er den ulmende konflikt om Taiwan, som lige nu udspiller sig mellem Kina på den ene side og Taiwan og USA på den anden.

For hvis Kina vælger at angribe Taiwan, som der er frygt for, vil det ifølge Chris Miller også gå ud over TSMC og de millioner af mikrochips, som hvert år bliver produceret på deres fabrikker.

- Jo mere Europa gør for at garantere Taiwans sikkerhed, des mere sikker vil forsyningen af chips til Europa også være, understreger han.