Der blev lyttet ekstra nøje efter i Danfoss-hovedkontoret på Als, da det kinesiske kommunistparti i sidste måned afviklede sin store partikongres i hovedstaden, Beijing.
Det sker nemlig kun hvert femte år, at spidserne i den kinesiske regering mødes for at fastsætte de politiske pejlemærker for de efterfølgende fem år.
Og hos den sønderjyske termostatkoncern, der har specialiseret sig i at fintune fjernvarmesystemer for at mindske energispild, blev der især lyttet efter ét bestemt ord:
Klimaet.
I de seneste år har Danfoss oplevet en stor vækst i Kina, hvad angår fjernvarmeløsninger, forklarer Lars Tveen, som er direktør for varmeområdet i Danfoss og en del af koncernledelsen.
Sidste år omsatte koncernen for 4,5 milliarder kroner i landet, og i de første seks måneder af 2017 lå vækstraten på 36 procent.
- Kina er vores næststørste marked, og derfor er deres klimakurs om noget et vigtigt område for os.
Og det er ikke kun Danfoss, som har skarpt fokus på Kinas klimakurs i disse år.
På bare ti år er Kina gået fra at være et storforurenende vækstland, der ikke bekymrede sig synderligt om sine klimafodspor, til at være en af verdens allervigtigste aktører, når det kommer til at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer.
Selvom det fortsat er det land i verden, der har den største CO2-udledning, så er det også det land, der bruger flest penge på vedvarende energi.
Alene i 2016 brugte landet 501 milliarder kroner på at installere alt fra solceller og vindmøller til at blive mere energieffektiv.
Og efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, i sommer meddelte, at han vil trække USA ud af FN’s globale klimaaftale, blev alle verdens øjne med ét rettet mod den kinesiske præsident, Xi Jinping.
Ville han tage det grønne lederskab på sig og arbejde for, at den blot to år gamle klimaaftale bliver en succes?
Eller ville han læne sig lidt tilbage i arbejdsstolen, nu hvor presset fra amerikanerne, som sammen med kineserne var en af tovholderne på klimaaftalen, ikke er så stort længere?
Meget tyder på det første.
Kina påtager sig en større lederrolle
Under partikongressen bekendtgjorde præsidenten nemlig, at et af partiets hovedpunkter for de kommende fem år bliver at reducere landets enorme og klimaskadelige energiforbrug.
- Kina er blevet en vigtig deltager, bidragsyder og fakkelbærer i den globale stræben efter at skabe en økologisk civilisation, sagde Xi Jingping.
Det reduktionsmål vakte i den grad stor glæde på Als.
- Det er nemlig noget af det, vi er gode til i Danmark og som vi kan hjælpe dem med. Vi forventer at få flere kunder i butikken, siger Lars Tveen.
Under den igangværende klimakonference i Bonn, hvor en række delelementer af Paris-aftalen er ved at blive forhandlet på plads, har kineserne deltaget aktivt ved forhandlingsbordene.
Og iølge Jarl Krausing, der er international chef i klimatænketanken Concito, er Kina ved at træde mere og mere i karakter i forhold til den grønne dagsorden.
- De påtager sig en større lederrolle. Om det bliver alene eller sammen med eksempelvis Europa, er for tidligt at sige. Men vi har ikke set tegn på, at de vil trække sig, nu hvor amerikanerne ikke vil være med længere.
Klimaet har i de seneste ti år fået en helt central placering i toppen af det kinesiske kommuniststyre.
Ikke mindst på et symbolsk plan, forklarer Jarl Krausing.
I den klimaplan, som den kinesiske regering sendte til FN forud for klimatopmødet i Paris for to år siden, beskrev den sin vision om at skabe ’en økologisk civilisation’.
- Det skulle være en særlig kinesiske vækst- og udviklingsmodel, og klimaet skulle blive en del af den større fortælling, som præsidenten ønsker at skabe om Kina. En fortælling, som kan stå i kontrast til ’den amerikanske drøm’, fortæller Concito-chefen.
Milliarder i grøn energi
Det betyder dog ikke, at den kinesiske præsident udelukkende gør det for klimaets egen, grønne skyld, understreger Nis Høyrup Christensen, der er adjunkt ved Copenhagen Business School og ekspert i Kina og landets grønne omstilling.
Selvom kineserne allerede kan mærke effekterne af klimaforandringerne, så handler det grønne fokus i lige så høj grad om at mindske den voldsomme forurening i landet, styrke energisikkerheden og skabe en robust økonomi, der også fremover kan sikre Kina fremgang og indflydelse på verdensplan.
- Kommunistpartiet vil have stærke kinesiske virksomheder, og derfor satser det på grøn energiteknologi. De ved, at der er mange penge i det grønne, siger han.
Alene sidste år blev der på verdensplan investeret omkring 1.550 milliarder kroner i vedvarende energi.
Og hvis verdens lande skal leve op til de klimamål, som de selv har sat, skal de frem mod år 2030 investere 93.000 milliarder kroner i området, viser tal fra FN.
- Det er først for omkring ti år siden, at selve klimadagsordenen blev synlig i partiets politik. Siden da har kommunistpartiet ikke set sig tilbage. Det er eksempelvis kineserne, der i de seneste år har høvlet prisen af solceller. De er dygtige til at massefremstille, og der er stor konkurrence i Kina, siger Nis Høyrup Christensen.
Trods de grønne ambitioner kommer langt størstedelen af Kinas energiforsyning fra kulkraftværkerne rundt om i landet.
66 procent kommer ifølge de kinesiske myndigheder fra kul, mens blot én procent kommer fra solceller, som landet ellers har investeret kraftigt i.
Kineserne er samtidig det folkefærd, der står for den største CO2-udledning i verden.
Og selvom det kinesiske styre frem mod år 2020 har planer om at bruge 2.458 milliarder kroner på vedvarende energiprojekter, så vil det også fremover blive ved med at benytte de mange klimaskadelige kulkraftværker, der findes.
Kineserne er nemlig fanget i det, som Nis Høyrup Christensen betegner som ”en kulfælde”.
- Selvom styret satser stort på vedvarende energi, vil grundlaget for den kinesiske produktion fortsat være kul. Energien fra eksempelvis solceller og vindmøller er slet ikke nok, hvis de skal holde gang i væksten. Og det vil de, siger han.
Vil ikke bremse vækst
Kommunistpartiets mål har siden 1990’erne været at løfte millioner af kinesere ud af fattigdom og ind i middelklassen. Det er på sin vis lykkedes, fortæller Nis Høyrup Christensen.
Kina er i dag en af verdens største økonomier, og hundrede millionvis af kinesere lever en middelklassetilværelse.
Men der er behov for enorme mængder af energi fra netop kulkraftværkerne til at holde gang i den kæmpe fremstillingsindustri og den fortsatte vækst. Og der er fortsat millioner af fattige i det folkerige land, som den kinesiske præsident har lovet en bedre tilværelse. For at realisere de drømme skal der fortsat bruges meget energi.
- Det kinesiske styre ønsker ikke at bremse sin egen vækstudvikling. Det er først nu, hvor CO2-udlednignen helt naturligt er ved at toppe, at landet har ønsket at lægge loft på, hvor meget de må udlede, siger Nis Høyrup Christensen.
Til trods for, at Kina er det land i verden, der står for den største CO2-udledning, så må man ifølge Nis Høyrup Christensen ikke glemme, at Kina med mere end 1,4 milliarder indbyggere også er verdens mest folkerige land.
- Derfor er udledningen forholdsvis lav, når man ser det i det lys. Og historisk set har det været europæerne og amerikanere, der har været skurken, når det kommer til at udlede drivhusgasser, og derfor føler kineserne ikke, at det er helt fair, hvis de skal lægge en dæmper på deres egen udledning, siger han.
Jarl Krausing fra Concito er enig i, at Kinas grønne udvikling ikke er sort/hvid.
Han peger blandt andet på, at Kina fortsat investerer i kulfyrede anlæg i andre lande i Sydøstasien. Og der bliver fortsat ved med at dukke nye kulkraftanlæg op rundt om i Kina.
- Kinas udfordring er, at afstanden mellem styret i Beijing og landets regioner er stor. Derudover har regionerne en betydelig grad af selvstyre, så det er ikke altid, at de lytter efter hvad præsidenten siger, forklarer han.
Men når det er sagt, så er det ifølge Concito-direktøren altafgørende, at Kina bliver ved med at satse på den grønne dagsorden.
Kinas CO2-udledning er allerede begyndt at flade ud. Og ifølge en regeringsrapport er det ikke utænkeligt, at 86 procent af landets energiforsyning vil komme fra vedvarende energikilder i 2050 - hvoraf solenergi vil stå for en tredjedel af det.
- Hvis Kina ikke er med, er der ingen løsning på klimakrisen. Det er en stor kilde til respekt, at Kina har anerkendt dagsordenen og helt tydeligvis satser på den, siger han.
Det er man enig i hos Danfoss.
Lars Tveen forventer, at den kinesiske interesse for danske fjernvarmeanlæg kun vil stige i de kommende år. For de har fortsat lang vej igen, understreger Lars Tveen.
- Hvis de begynder at arbejde med fjernvarme, som vi gør i Danmark, vil de kunne reducere deres energiforbrug med 30-40 procent.
Men kineserne er utroligt fokuserede på at blive energieffektive, for der er også mange penge at spare for dem, påpeger han.
- Det vil være fantastisk, hvis det kan lade sig gøre, siger Lars Tveen og understreger, at han har stor respekt for den udvikling, Kina har gennemgået i de seneste ti år.
- Kina er gået fra at være et land, der havde nok i sig selv, til at være et land, der vil fylde mere i verden. Nu har de taget lederskab, og de andre lande kan så vælge at følge med eller lade være. Kineseren fortsætter uanset hvad.