Amerikanerne har udsigt til to år med splittelse i Kongressen.
Årsagen er, at republikanerne - helt som ventet – trækker det længste strå i kampen om flertallet i Repræsentanternes Hus efter det amerikanske midtvejsvalg i sidste uge.
Det konkluderer nyhedsbureauet AP, efter at der ikke længere er tvivl om, at republikanske Mike Garcia løber med sejren over sin demokratiske modkandidat Christy Smith i Californien.
Republikanerne har sikret sig de 218 pladser, som det kræver at danne et flertal ud fra de i alt 435 pladser i Repræsentanternes Hus.
Magtbalancen i Repræsentanternes Hus skifter dermed fra demokraterne til republikanerne.
Demokraterne sikrede sig i weekenden flertallet i Kongressens andet kammer, Senatet.
Biden lover at samarbejde
USA’s præsident, demokraten Joe Biden, ønsker republikanerne tillykke med flertallet i Repræsentanternes Hus.
- Jeg lykønsker leder McCarthy med republikanernes flertal i Repræsentanternes Hus. Jeg er klar til at samarbejde med republikanerne i Repræsentanternes Hus for at levere resultater for arbejdende familier, lyder det i en erklæring fra Det Hvide Hus.
Han henviser til den republikanske mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, der med det republikanske flertal står til at blive formand.
Lige nu sidder demokraten Nancy Pelosi på formandsposten, men hun må nu forlade posten.
Præsident Biden lover at samarbejde med sine republikanske kollegaer for at levere resultater for amerikanerne.
- Det amerikanske folk vil have, at vi får tingene gjort for dem. De vil have, at vi skal fokusere på de emner, som har betydning for dem og på at gøre deres liv bedre. Jeg vil samarbejde med enhver - republikaner eller demokrat - som er villig til at arbejde sammen med mig for at levere resultater for dem.
Risikerer regeringsnedlukning
Med republikansk flertal i Repræsentanternes Hus og demokratisk flertal i Senatet er der lagt i kakkelovnen til to års politisk splittelse i den amerikanske kongres, hvor lovgivningsarbejdet går i stå, fordi al lovgivning fremover vil kræve, at republikanerne og demokraterne bliver enige – og det gør de formentlig ikke, fortæller professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, Jørn Brøndal.
- Der er risiko for, at amerikanerne får en regeringsnedlukning, fordi de to partier ikke kan enes om, hvordan det amerikanske budget skal vedtages.
Hvis en ny lov skal vedtages, skal den nemlig vedtages ved et flertal i begge Kongressens kamre og derefter godkendes af præsidenten.
I denne valgperiode har demokraterne haft den fordel at sidde på flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus, men det er slut nu.
Præsident Joe Biden er derfor i langt højere grad nødt til at regere per dekret, hvor han skal agere uden om Kongressen, fordi han ikke kan få vedtaget ret mange love.
Men det er langt fra noget nyt, at det er forskellige partier, der sidder på flertallet i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, fortæller Jørn Brøndal.
- Det har været reglen snarere end undtagelsen siden 1981. Siden 1981 har den siddende præsident kun haft flertal i begge Kongressens kamre i 12 ud af de over 40 år.