Det er bestemt muligt, at Rusland vil forsøge at få indflydelse på resultatet af kommende danske folketingsvalg.

Sådan lyder det fra major Mikkel Storm Jensen, der blandt andet forsker i cyberspionage ved Forsvarsakademiet.

Vurderingen kommer efter, at den tyske efterretningstjeneste har advaret om, at Rusland vil forsøge at påvirke parlamentsvalget til næste år blandt andet via hackergruppen Fancy Bear, som også er mistænkt for at have lækket oplysninger om Demokraterne til Wikileaks.

Og selv om Danmark ikke er ligeså stor en spiller i hverken EU eller NATO, så kan russerne alligevel have interesse i Danmark, lyder vurderingen fra Mikkel Storm Jensen.

- Hvis de kan skabe splid om, hvad der er op og ned, og hvis de kan undergrave noget af sammenhængskraften i EU eller NATO, som Danmark er en del af, ved at påvirke dansk politik, så vil man da selvfølgelig se det som en mulighed, siger han til DR Nyheder.

Forsker: Danmark er en lille spiller

Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Militære Studier ved Københavns Universitet, mener dog ikke, at Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen og alle de andre partiledere for alvor bør frygte, at den 'store bjørn' mod øst gider at kigge dem over skulderen.

- Jeg tror ikke, at russerne har et særlig stort fokus på at ville påvirke dansk politik. I forhold til Tyskland og USA er vi en meget lille spiller, siger seniorforskeren, der har været med til at udarbejde rapporten "Sikkerhedspolitisk Barometer", som omhandler de største trusler mod Danmark.

Mikkel Storm Jensen er ikke i tvivl om, at russerne har et langt større fokus på Tyskland, men det betyder ikke, at Danmark blot er en parentes i deres efterretningsarbejde.

- Der er rigtig mange ansatte i de russiske efterretningstjenester, og et eller andet skal de jo levere. De ansatte stiller muligheder op for deres chefer, og hvis de russiske efterretningstjenester vurderer, at de får noget ud af at påvirke et dansk valg, så kan jeg bestemt ikke afvise, at de vil forsøge, siger forskeren fra Forsvarsakademiet.

Er vi ikke lige så slemme selv?

Hvis man følger de mange historier om russiske hackerangreb i 2016, kan man hurtigt nå til den konklusion, at Rusland er yderst agressive i deres efterretningsarbejde, mens Vesten blot ser passivt til.

Det er dog ikke på nogen måde tilfældet. For Vesten, herunder Danmark, Tyskland og USA, har alle et kæmpemæssigt efterforskningsnet.

Men der er flere ting, der adskiller russernes måde at drive efterretningsvirksomhed sammenlignet med Vestens.

Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet fortæller, at de vestlige efterretningstjenester forsøger at holde kortene meget tættere ind til kroppen, hvorimod russerne blandt andet er blevet beskyldt for at videregive oplysninger til Wikileaks, der publicerer de fortrolige oplysninger på nettet.

- I Vesten ønsker man ikke at afsløre, hvilke kapaciteter man har på området, siger Mikkel Storm Jensen, der blandt andet nævner, at de amerikanske efterretningstjenester er særdeles agressive.

- Vi kan hverken be- eller afkræfte Snowdens oplysninger, om at USA skulle have spioneret mod Merkel i en periode, men det ville ikke være mærkeligt, hvis også USA var interesseret i, hvad der rør sig hos sine væsentligste allierede, siger han.

Rusland er i det seneste halve år blevet beskyldt for at hacke Demokraterne og skaffe sig adgang til det internationale dopingagentur, WADAS, dopinglister. Seniorforsker ved Militære Studier Kristian Søby Kristensen vil ikke sige med sikkerhed, at det er den russiske stat, der står bag, men bider mærke i, at alle oplysningerne er endt på nettet, hvor alle har adgang til dem.

- Et væsentligt sted, hvor russisk spionage og hacking adskiller sig fra den måde, som Vesten agerer på, er, at russerne lækker oplysninger, der går efter at skade vestlige interesser, mens Vesten holder deres oplysninger uden for offentlighedens søgelys, siger Kristian Søby Kristensen.