Mens du læser disse linjer, sidder omkring 10 millioner børn og terper tysk hjemmeskole.

Ét af dem er min søn. Han går i 1. klasse på en folkeskole i et middelklassekvarter i Berlin.

En gang om ugen får han en mail fra sin klasselærer. Den indeholder en PDF med lektieark, som vi printer ud, og som han udfylder med blyant og med hjælp fra mor eller far. Dag for dag, uge for uge – siden midten af december.

Når han er færdig med ark og tilhørende bøger, foregår resten af hjemmeskolen på familiens iPad. På skolens foranledning har vi har installeret en lærings-app med opgaver og små spil. Den del glæder min søn sig altid mest til, men den rummer kun godt 10 procent af lektierne.

At en stor del af fjernundervisningen under corona foregår analogt – med bøger, blyant og papir og uden nævneværdig kontakt til lærer og skole – det er et udbredt fænomen i Tyskland.

Hvad angår digitalisering af undervisningen, halter vores naboer mod syd godt 10-15 år efter os i Danmark. Og jo længere nedlukningen af samfund og skoler varer, desto mere bliver det et problem for Tysklands børn og forældre.

Mangler udstyr til hjemmeskole

At der i dønningerne på coronapandemien er opstået et stort behov for fjernundervisning støttet af moderne teknologi, har taget det tyske undervisningssystem på sengekanten. Ja, faktisk har det taget Tyskland i at snorksove på området.

Hvis fjernundervisning under corona skal fungere rigtigt, skal læreren og undervisningsmaterialet hjem til eleverne – via laptops, tablets og læringsplatforme eller video-apps som eksempelvis Zoom.

Allerede her begynder problemerne for den tyske hjemmeskole.

For indtil corona ramte, var det ikke almindelig praksis, at Tysklands skoler stillede udstyr til rådighed. Det er langt fra alle børnefamilier, der har moderne computere eller ligefrem printere stående i hjemmet.

Og selv hvis de har, har husstanden måske flere skolebørn med behov for individuelt udstyr.

Det var de bevidste om i min søns skole i Berlin. Så da nedlukningen aftegnede sig i december, fik alle vi forældre et skema tilsendt, hvor vi skulle udfylde, hvad slags udstyr vi har derhjemme.

Overalt i Tyskland gik skoler i gang med at afsøge deres kældre og pulterkamre for brugte laptops, som man kunne låne ud til de familier, der manglede dem.

Men hvad kan man forvente af skoler, hvor mange stadig mangler et fungerende trådløst internet i klasseværelserne – og hvor lærerne selv mangler arbejdslaptops og må skrive mails til forældrene fra deres private hotmail-adresser?

Svaret er: Ikke meget.

Coronakriser afslører kejserens nye klæder

I disse måneder bringer tyske medier utallige historier om fortvivlede børn og forældre overalt i landet.

Om lånte laptops, der er så gamle, at de ikke spiller rigtigt sammen med den nyere software, som undervisningen er baseret på. Om tekniske problemer, der gør læringsportalerne ustabile og smider elever af. Om områder i Tyskland, hvor internetforbindelsen er så dårlig, at elever ikke kan deltage i undervisning i form af videomøder. Om lærere, der aldrig er blevet uddannet i digitale læringsformer og ikke rigtig tør give sig i kast med dem.

Forleden så jeg et tv-indslag om et par tyske skoleelever, der har fået lov til at bruge skolens laptops under nedlukningen – men kun i computerlokalet i den tomme skolebygning.

Her sidder de og terper, indtil batterierne i de gamle laptops går døde. Desværre kan de kun oplades i et ”batteriskab” på bestemte tidspunkter af dagen. Imens må eleverne sidde og vente. Man tror, det er løgn. Men det er Tyskland i år 2021.

Coronakrisen afdækker lige nu, at billedet af Tyskland som et moderne, progressivt land er kejserens nye klæder. Ikke mindst hvad angår digitalisering.

Det er et land, hvor man helt mangler digitale services som borger.dk. Skal man noget hos kommunen, går man typisk derned, trækker et nummer og ser timerne flagre forbi i en ventesal.

En stor del af kommunikationen i det offentlige foregår stadig per fax. Mobilnettet i Tyskland har enorme huller, hvor der næsten eller slet ingen dækning er. Mange steder snegler internettet i en sådan grad, at det lige akkurat rækker til at sende mails og gå på nettet.

En udbredt forklaring – eller kritik - lyder, at Angela Merkels regeringer har fulgt en for stram sparekurs i snart 16 år.

At staten og delstaterne har forsømt at investere i infrastruktur generelt, i skoler for eksempel – og i digitalisering i særdeleshed.

- Vi må bare erkende, at digitalisering åbenlyst ikke har spillet den store rolle ude i delstaterne. I kraft af corona får vi nu alle ført for øje, hvilke chancer digitaliseringen rummer, og hvor bydende nødvendig den er, siger Thomas Rachel, viceminister i det tyske uddannelsesministerium, til radiostationen Deutschlandfunk.

Digitaliserings-penge på vej

Man er ved at komme efter det nu i dønningerne på corona.

Staten har allokeret, hvad der svarer til 50 milliarder kroner til digitalisering af skolerne, blandt andet så der kan købes laptops og tablets til elever og lærere.

Men det tager tid, for her døjer tyskerne med et af deres andre problemer.

Landet er præget af et tungt bureaukrati, og det er svært for skolerne at få udfyldt de mange papirer, der skal til, for at få del i midlerne. Så selvom de fleste har startet ansøgningsprocessen allerede i september, så venter mange stadig på udstyr nu i februar - snart et halvt år senere.

Imens vokser frustrationen ude i de tyske børnefamilier.

For når teknologien ikke tages i brug, ikke virker eller ligefrem mangler, kommer hjemmeskolingen til at bestå af analogt arbejde med bøger og lektieark, blyant og papir.

Hvis hverken en lærer eller en app er i stand til at ledsage læringen, flyttes mere og mere af ansvaret for undervisningen over på forældrene.

Og de har som regel mere end rigeligt at se til i krisen, der for manges vedkommende rammer både arbejde, økonomi og alment velbefindende.

Det fremgår af talrige mails, som triller ind hos Bundeselternrat, et landsdækkende tysk forældreråd.

- Mange forældre er overbebyrdede af at skulle hjælpe deres børn. Imens er skoleledelser, lærere og elever frustrerede, fordi programmerne ikke fungerer. Vi er langt fra, hvad man kan kalde effektiv undervisning, siger Sabrina Wetzel, viceformand i forældrerådet til det tyske medie RND.

Populært valg-tema

Flere og flere tyske eksperter slår alarm i disse uger. De advarer om, at hvis børnene ikke får den undervisning derhjemme, de har brug for – hvis hele årgange sakker måneder bagud - så vil det koste dem jobmuligheder og indtægter i fremtiden. Og det kan det ramme det tyske samfund hårdt.

Advarslerne ser efterhånden ud til at gå ind på lystavlen hos flere tyske politikere.

I efteråret er der valg til det tyske parlament, Forbundsdagen. De folkevalgte begynder at fornemme, at digitalisering formentlig bliver en vindersag i valgkampen.

Men mange af de tyske skoleelever og deres familier har brug for aflastning her og nu. Og den kommer i første omgang kun, hvis børnene snart kan komme i skole igen. Derfor krydser mange af dem fingre, når kansler Angela Merkel i dag mødes med ministerpræsidenterne for de 16 tyske delstater.

Sammen vil de vurdere, om man kan begynde at lempe på restriktionerne i den tyske nedlukning.

Forhåbningen er, at de åbner skolerne som det første.