For en måned siden tvivlede Joe Biden på Taliban-sejr, nu skal han forsvare tilbagetrækning i hjemlandet

Joe Biden mødes af kritik i kølvandet på Afghanistan-retræte.

Den 8.juli faldt spørgsmålet til en pressekonference i Det Hvide Hus.

- Er det nu uundgåeligt, at Taliban overtager magten i Afghanistan?

Her var svaret fra præsident Joe Biden et klart og rungende "Nej".

- De afghanske tropper er 300.000 veludrustede mand med et flyvevåben på deres siden mod noget, der ligner 75.000 talibanere.

En måned senere er Kabul faldet, og Taliban har for rullende kameraer sat sig i præsidentpaladset.

Samtidig er Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, flygtet fra landet, og det ikoniske billede af en kamphelikopter, der evakuerer amerikanske ambassadeansatte i al hast, går verden rundt.

- Det er tydeligt, at den amerikanske regering ikke har haft efterretninger, der stemte overens med virkeligheden.

- Det, Biden baserede sin udmelding på, var efterretningsrapporter fra sikkerhedstjenesterne i USA. Oprindeligt lød det, at der kunne gå tre måneder inden styret faldt, så hed det, at det kunne ske inden for 30 dage, og nu har det så vist sig, at det kunne ske meget, meget hurtigere, fortæller DR's USA-korrespondent Steffen Kretz.

Og derfor rejser kritikken sig nu fra flere kanter mod Joe Biden, der sammen med udenrigsminister Antony Blinken kæmper hårdnakket for at forsvare den kaotiske retræte fra Afghanistan.

- Biden og hans administration fastholder, at det er den rigtige beslutning, fordi det ikke er i USA's nationale sikkerhedspolitiske interesse af være i Afghanistan, fortæller Steffen Kretz.

Derfor lyder det nu både fra Biden og Blinken, at man har nået sine mål i Afghanistan-krigen.

Nu spilles der bold om 'glemt og upopulær krig'

Selvom de billeder, der lige nu udspiller sig for øjnene af amerikanerne og resten af verden, af mange sammenlignes med det amerikanske nationaltraume - tilbagetræningen fra Vietnam, så er der massiv opbakning til selve tilbagetrækningen, fortæller Steffen Kretz.

- I den amerikanske befolkning er der et overvældende flertal, der vil have afsluttet krigen. I mange år har det været en glemt krig, men også en meget upopulær krig.

En ting er, at man gerne vil ud, en anden ting er, hvordan man kommer ud. Kan man tage den ydmygelse, det er, at man bare bliver løbet over ende, i Det Hvide Hus?

- Det er et smertefuldt nederlag og en ydmygelse. Men det er også en krig, der har været tabt i årevis, det har det amerikanske militær været ganske klar over, og så har spørgsmålet været, hvilken administration der skulle tage ansvaret.

Den administration blev Joe Bidens. Alligevel slås man nu om, hvem der står tilbage med ansvaret.

- Biden-administrationen fastholder, at de følger en plan, der blev forhandlet på plads under Trump-administrationen. Så nu spiller Republikanerne og Demokraterne bold om, hvem der skal have Sorte Per og sidde med ansvaret, forklarer Steffen Kretz.

USA vil nu lukke sig endnu mere om sig selv

Lige meget hvem der i den amerikanske befolknings øjne får ansvaret, så kommer nederlaget til at ændre på den amerikanske selvforståelse, mener Steffen Kretz.

- Jeg tror, at man i endnu højere grad kommer til at kigge indad, som man så under Trump-administrationen. Jeg tror, at man vil se et USA, der i tiltagende grad trækker sig fra verden og ikke engagerer sig i krige langt fra landets grænser.

Men hvad skete der egentlig med de 300.000 afghanske tropper, som Biden satte sin lid til, da udtalte sig til pressen den 8.juli?

- Jeg tror, at der er en del usikkerhed behæftet med det tal. Men der er ingen tvivl om, at der var en kapabel hær, der kunne have ydet rigtig stor modstand.

- Men det her viser jo, at det ikke nytter noget at have en stærk hær, hvis der ikke er en vilje til at kæmpe, forklarer David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.

Og derfor har Taliban så hurtigt kunne tage provins efter provins i Afghanistan.

- Taliban har ikke rigtigt skulle kæmpe sig vej, og så rykker du lige så langt frem som din pickup-truck kører.

- Det hænger sammen med det signal, som USA's tilbagetrækning sendte. Men der er fra sikkerhedsstyrkernes side heller ikke været en stærk nok tro på det afghanske politiske system til, at man ville give sit liv for det, siger David Vestenskov.

Facebook
Twitter