Bombeangreb rystede i går Belgiens hovedstad Bruxelles og kostede mere end 30 personer livet. Angrebene var rettet mod byens lufthavn og et metrotog – på grund af skaderne, er lufthavnen stadig lukket.
Og onsdag morgen vidste man stadig ikke, hvornår flyene igen kunne lette og lande.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:56f25c0ca11f9f1114fda309
Først skulle skaderne besigtiges, og de ansvarlige skulle først have adgang til terminalen, hvor bomberne detonerede.
- Så snart vi har adgang til terminalbygningen, kan vi besigtige skaderne. Senere i dag vil vi vurdere, hvornår driften kan genoptages.
Passagerer, der har billetter, opfordres til at kontakte deres flyselskab.
https://twitter.com/BrusselsAirport/status/712519451447533568
Onsdag ved middag skrev lufthavnen så, at der heller ikke vil lette og lande fly torsdag.
De to eksplosioner rystede lidt i 8 afgangshallen, og 14 personer er meldt dræbt og mange såret. To brødre er af belgisk statsligt tv udpeget som to af gerningsmændene.
Kort efter ramte endnu en eksplosion et metrotog ved stationen Maelbeek, kun få hundrede meter fra EU-Kommissionen og den belgiske premierministers officielle bolig.
Transportselskabet RTL skriver i dag på Twitter, at veje rundt om stationen stadig er lukkede, og transportmyndighederne beder indbyggere og besøgende om at holde sig væk fra området.
https://twitter.com/RTLtrafic/status/712519972862443520
- •
Belgiens hovedstad, Bruxelles, blev tirsdag morgen ramt af et angreb i lufthavnen og et angreb i et metro-tog, der befandt sig på stationen Maelbeek midt i byen.
- •
Mindst 30 er dræbt og langt over 200 såret, og Islamisk Stat tager ansvaret for terror-angrebene, skriver nyhedsbureauet Amaq, der er relateret til Islamisk Stat.
- •
Belgiens indenrigsminister har ifølge flere belgiske medier erklæret tre dages landesorg oven på angrebene.