Det er nærmest som om, et stort fedt ekko har runget hele vejen fra Storbritanniens kyst.

Som om premierminister Boris Johnsons konstante råben om “Get Brexit Done” har taget en tur over Atlanterhavet og undervejs er blevet reduceret til “Get it Done”.

På skilte. I tv-reklamer. På blinkende digitale bannere, på sociale medier, og hvor der ellers måtte være bare en lille mulighed for at ramme en mulig amerikansk vælger, går det igen og igen: Get.It.Done.

Manden, der kan få “it” til at ske, er milliardæren og tidligere borgmester i New York City Michael Bloomberg.

Eller det var han. For i modsætning til Boris Johnson har Bloomberg ikke været i stand til at veksle borgmesterposten til en rolle som landets leder. Efter et skuffende resultat i Super Tuesday har han derfor indstillet sin præsidentdrømme og stillet sig bag tidligere vicepræsident Joe Biden.

Reklamer for en halv milliard dollars

Så sent som i marts sidste år gjorde han i sit eget medie, Bloomberg, det ellers klart, at han ikke havde planer om stille op som præsident.

I stedet beskrev han, hvordan han bedst kunne hjælpe amerikanerne. Ved at arbejde for at få lukket kuldrevne kraftværker i det næste årti og ved at handle, hvor Kongressen har fejlet, i forhold til at få vedtaget strengere våbenlovgivning.

Det var en tale for bedre offentligt skolesystem. For bedre muligheder for universitetsstuderende og for kampen mod den stigende opioid-afhængighed og dyre medicinpriser.

Alt sammen grundlaget for en valgkampagne. Som for alvor skulle skydes i gang, da han i går trådte ind i kampen for at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Men de mere end 500 millioner dollars - eller omkring 3,4 milliarder kroner - Bloomberg nu har brugt på tv - og digitale reklamer førte altså ikke meget med sig. Kun en sejr i territoriet Amerikansk Samoa og en håndfuld delegerede er det blevet til.

Vælgere på gaden i Washington DC har ellers ikke været helt afvisende over for at stemme på Michael Bloomberg:

Stor modstand mod milliardærer

I aftes og i nat er det blevet klart, at de mange penge faktisk ikke helt har slået til i forhold til at købe sig en vej mod Det Hvide Hus.

Til at begynde med gav det ellers Bloomberg et stort boost i meningsmålingerne, hvor han har ligget ikke langt fra vicepræsident Joe Biden.

Men hvad det end måtte have købt ham af stemmer, købte det tilsvarende af modstand fra de andre kandidaterne, der er gået hårdt til ham under de to tv-debatter, han har deltaget i.

Elizabeth Warren er en af de kandidater, der har kritiseret Bloomberg:

Her er han blevet fremstillet som en selvoptaget new yorker-milliardær, omgivet af beskyldninger om sexisme og raceprofilering, fast besluttet på at købe sig vej til magten og forme de sociale medier til at sprede sit politiske budskab fra kyst til kyst.

Den type er der ikke meget til overs for hos Demokraterne.

Skyggen fra New York

Bloomberg lagde grundstenen til sin lange politiske karriere i millionbyen New York.

På et tidspunkt hvor dele af byen lå i ruiner både i bogstavelig og overført betydning. Ramt direkte i hjertekulen af to fly, som fløj ind i World Trade Center og skrev verdenshistorie.

Den daværende borgmester - en vis Rudolph Giuliani, der i dag er præsident Trumps advokat - var ved at forlade posten, og new yorkerne og resten af verden tog de første små skridt ind en ny tid.

Med Bloomberg ved roret.

Årene forinden havde Bloomberg brugt på at opbygge sit finans-, data - og medieimperium Bloomberg LP, der blev stiftet i 1981 i selvsamme by.

Et firma, der sidste år blev vurderet til at have en omsætning på knap 70 milliarder kroner, og som har givet Bloomberg en værdi af omkring 372 milliarder kroner og gjort ham til verdens niende rigeste mand ifølge Forbes.

Men både de mange milliarder og tiden som New Yorks borgmester har kastet en skygge over Bloombergs valgkampagne.

Arven fra Giuliani indebar blandt andet den udskældte “stop and frisk”-politik. En praksis, der tillod politiet i New York City at stoppe og kropsvisitere tilfældige personer på gaden, hvis de havde mistanke om, at personen bar våben.

Under Bloomberg eksploderede antallet af personer, som blev stoppet, og gik fra under 100.000 tilfælde i 2002 til over 700.000 i nogle af de følgende år.

Både politi og aktivister protesterede i årevis mod den udskældte politik, der blev anklaget for at ramme særligt sorte og latinoer i uforholdsmæssig grad.

Det blev for alvor dokumenteret, da politiet i 2008 blev tvunget til at opgive data, der viste, at sorte og latinoer blev stoppet i langt højere grad end hvide, samt at politiet oftere anvendte fysisk magt mod minoritetsgrupperne.

Men selv efter flere tusinder gik på gaden for at protestere, nægtede Bloomberg at afslutte den praksis. Det nedbragte mordraten, lød argumentet.

En dommer nåede i 2013 frem til, at "stop and frisk"-taktikken var forfatningsstridig, og at politiet i årevis systematisk havde stoppet og visiteret uskyldige, uden objektiv mistanke om at de overtrådte loven. Bloomberg appellerede dommen, men appellen blev indstillet af hans efterfølger, Bill de Blasio, og mordraten fortsatte med at dale i New York.

Umiddelbart inden Bloomberg meddelte, at han ville stille op som mulig præsidentkandidat, undskyldte han for "stop and frisk"-politikken.

- Jeg tog fejl. Og det er jeg ked af, lød den beklagelse, der siden er blevet gentaget en del.

Hvem var skyld i finanskrisen?

Det er dog ikke den eneste gang, Bloomberg har fået ørerne i maskinen og beskyldt for at skelne til race.

Han har tidligere placeret ansvaret for boligkrisen i 2008 og det økonomiske kollaps på ophævelsen af den såkaldte "redlining". Det er en gammel, diskriminerende praksis, der gjorde det muligt at forhindre særlige boligområder - oftest befolket af sorte - i at optage huslån. Betegnelsen stammer fra de røde linjer, finansindustrien tegnede rundt om de ikke-attraktive områder.

Bloombergs konklusion er blevet modsagt af fakta, og redlining er blevet stemplet som et "statssponsoreret raceadskillelses-system".

Bloomberg har dog holdt fast i det, der er blevet kaldt et af de mest skadelige argumenter, når det handler om amerikansk økonomi; at den sociale status for de fattige og sorte er noget, de selv er skyld i.

- Det hele begyndte, fordi der blev lagt pres på bankerne, for at de skulle tilbyde lån til alle mulige, lød det blandt andet fra Bloomberg tilbage i 2008.

- Kongressen og de lokalvalgte politikere gik ind i det og sagde, "det er ikke fair, alle de mennesker burde kunne få mulighed for kredit", sagde han.

Bloombergs mange penge og debatevner har dog alligevel sikret ham en succesfuld vej igennem flere hårde politiske kampagner.

Da han i både 2001 og 2008 stillede op som borgmester var det i rollen som en ikke-partisk teknokrat, der demonstrerede, at han kunne håndtere efterdønningerne af nogle historisk store kriser. Først terrorangrebet 11. september og dernæst finanskrisen.

Et budskab, han også forsøger sig med i 2020, hvor han har fremstillet sig selv som manden, der kan genskabe stabilitet i Washington efter fire år med republikaneren Donald Trump.

- Jeg har trænet til det her job, siden jeg trådte op på en stadig ulmende bunke efter 11. september. Jeg ved, hvad der skal gøres. Jeg har vist, at jeg kan lede et land. Jeg har ledet en by, der er næsten samme størrelse. Større end de fleste byer i verden.

'Mike will get it done'

Man kan ikke heller tage fra Michael Bloomberg, at han har leveret.

Og det endda løsninger på flere af de problemer, som ligger højt på dagsordenen for mange af de demokratiske kandidater.

Så spenderede han også omkring 700 millioner kroner på at hjælpe Demokraterne med at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 2018.

Noget, han i hvert fald selv tillægger en vis værdi. Det kom til udtryk, da han i en debat i sidste uge nær fik sagt, at han havde “købt” deres pladser i Kongressen.

Han har postet millioner i flere initiativer, der skal bekæmpe klimaforandringer og fået lukket adskillige kulkraftværker.

Efter orkanen Sandy ramte New York i 2012 lancerede han en klimaplan for at reducere byens udledning af drivhusgasser. En plan, der er blevet rost og fremhævet af eksperter i global opvarmning.

Så er der naturligvis også kampen for en strengere våbenkontrol.

I 2006 gik Bloomberg sammen med Bostons borgmester og dannede “Borgmestre mod illegale våben”, som var et forsøg på at få strammet den føderale våbenlovgivning.

Det blev en af grundstenene til organisationen 'Everytown for Gun Safety', som så dagens lys i 2014, hvor Bloomberg det første år lovede 50 millioner dollars til at få sat skik på våbenkontrollen.

Organisationen har efterfølgende brugt millioner på eksempelvis at hjælpe Demokraterne med at overtage den lokale regering i delstaten Virginia for første gang siden 1994 og på at tage kampen om mod den magtfulde våbenlobby National Rifle Association, NRA.

Blandt andet ved dette reklamespot, som kørte under årets Super Bowl, til en cirka pris på knap 38 millioner kroner for 30 sekunder.

Får Trump til at se rødt

Bloombergs milliard-kampagneapparat lader dog ikke til at være specifikt rettet mod hverken klima eller våbenkontrol.

Det, eller rettere den, der har fyldt mest i Bloombergs reklamer, er indtil videre manden, han drømmer om at erstatte: Donald Trump.

Selvom han end ikke er Demokraternes præsidentkandidat, har Bloomberg på sin egen måde allerede taget kampen op mod Trump, hvis formue sammenlignet med Bloombergs svarer nærmest til en lille pose guld i en pengetank af Joakim von And'ske-dimensioner.

De to forretningsmænd fra New York har i flere måneder optrappet deres krig på Twitter, hvor Trump blandt andet har kaldt sin rival for en “klump død energi” og postet en række billeder og videoer, der gør grin med Bloombergs højde på knap 1,75 meter.

Bloomberg holder dog ikke igen. Senest har han købt dyrebar sendetid på de store landsdækkende kanaler med en reklame, hvor han adresserer corona-virusset, der spreder sig på globalt plan og har rystet det amerikanske aktiemarked.

Samtidig har han sendt klar advarsel om, hvor farlig, han mener, præsident Trumps udvidenhed og manglende information om corona-virusset er.

Den tidligere borgmester har aldrig lagt skjul på, at han ikke nærer mange varme følelser for Donald Trump.

Hans støtte til Hillary Clinton i 2016 var næsten mere en anti-støtte af Trump, som han allerede dengang kaldte en "svindler", en "hykler" og var kritisk over for, hvor meget Trump egentlig er værd.

Modstandere af Bloomberg har dog travlt med at sætte lighedstegn mellem ham og Trump.

Ikke mindst den heftige markedsføring Bloomberg kører på sociale medier, hvor han blandt andet har forsøgt at teame op med forskellige influencers for at ramme så bredt et publikum som muligt.

Men hvem ved. Måske er det en meme-strategi, der skal til for at slå præsident Trump.

Der er i hvert fald sket mærkeligere ting, end at en miliardær fra New York med en ny valgstrategi rettet mod sociale medier, er blevet valgt til præsident.

Selvom dele af det etablerede demokratiske parti måske ikke er klar til Bloomberg, har han selv meldt sig klar til kamp.

- I kender mig. Jeg kan godt lide et slagsmål. Jeg tror, det bliver sjovt at gå ud og konkurrere, sagde han før den første debat.

Om det stadig er ligeså sjovt i morgen, må vi vente og se.

Der er meget mere om Super Tuesday i aften, når vi sender en særudgave af Horisont, hvor vi møder en cowboy i Texas, der er glad for Bernie Sanders og den sorte yogainstruktør i Sydstaterne, der er særlig eftertragtet af politikerne.

Vi er direkte med fra flere valgsteder i USA, og i studiet guider Ask Rostrup og Steffen Gram os gennem begivenhederne. Det er kl. 21.25 på DR1.