Den islamistiske bevægelse Taliban, der styrede Afghanistan med hård hånd fra 1996 til 2001, er med al sandsynlighed på vej til at indtage hovedstaden Kabul og dermed hele kontrollen med landet.

Da Taliban sidst var ved magten, blev der indført islamisk lov. Det religøse politi straffede utroskab med stening og tyveri med amputation af hænder. Kvinder skulle være burka, og piger mistede mulighed for at gå i skole.

Nu frygter vestlige politikere og menneskerettighedsforkæmpere, at det samme vil ske, hvis Taliban igen sætter sig på landet.

Men ifølge seniorforsker Mona Kanwal Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier er der et håb for, at det er at andet Taliban, der står til gribe magten.

- Der er jo sket en del de sidste 20 år. Så det er ikke helt det samme Taliban, siger hun.

Talsmand lover skolegang for piger

Hun hæfter sig ved de "relativt moderate" udmeldinger, der er kommet fra Talibans politiske kontor i Qatar. Her har Talibans politiske talsmænd understreget behovet for at samle Afghanistan og samarbejde med andre politiske og etniske grupperinger.

- De har også udtrykt velvillighed, i forhold til at kvinder og piger har ret til uddannelse. Så der er kommet en masse nye toner. Toner, som vi ikke helt har været vant til at høre før, siger hun.

I dag ringede en talsmand fra Taliban, Suhail Shaheen, til BBC under en liveudsendelse og sagde, at bevægelsen ønsker en fredelig magtovertagelse, og han lovede, at piger under et nyt islamistisk styre fortsat vil kunne gå i skole og studere, hvis de dækker deres ansigt til.

Generation er trætte af krig

I modsætning til andre islamistiske bevægelser har Taliban aldrig publiceret et ideologisk manifest, fortæller Mona Kanwal Sheikh.

Derfor bliver de praktiske magtforhold i bevægelsen afgørende for, om Afghanistan igen vil opleve strenge religiøse love.

- Det kommer lidt an på, om Taliban ideologisk vil optræde som en enhed. For der er kommet et skel mellem den politiske elite, der har siddet i Qatar, og fodsoldaterne i Afghanistan, siger hun.

- De repræsenterer stadigvæk de afghanske landområder og dermed en konservativ udlægning af Islam. Jeg tror ikke, at vi skal forvente, at de er moderate i deres tilgang til Islam. Dog er der en hel ny generation, som er dødtrætte af Afghanistan som et krigshærget land, og som jo nok skal give Talibans oprindelige ideologiske ståsted noget modstand, siger hun.

Hun hæfter sig også ved, at Talibans magtovertagelse indtil videre er gået relativt fredeligt for sig.

- Der er en massiv flygtningestrøm i Afghanistan og de omkringliggende lande, men hvis man ser på den voldelige fremfærd, så har den været relativt begrænset, siger Mona Kanwal Sheikh.

Taleban vil forhandle

Hun vurderer, at Taliban generelt udviser "en større pragmatisme, end de har gjort tidligere".

- De er villige til at indgå i forhandlinger med andre fraktioner i Afghanistan, og de siger gentagne gange, at de ikke ønsker et Afghanistan, hvor de har monopol på magten.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), der sad på posten, da Danmark gik med i den USA-ledede invasion i 2001, erkender, at det ikke lykkedes at vinde "hearts and minds" og få hovedparten af afghanerne til at forkaste Taliban.

Men han håber dog, at de tyve år, hvor vestlige magter har holdt Taliban fra magten, kan gøre en forskel.

- Der er jo tyve årgange, der ikke har prøvet at være under Taliban og som måske kan stritte imod og få Taliban til at opføre sig anderledes, end de gjorde før, siger han.

- De havde fri presse, kvinderne fik bedre vilkår, de havde økonomisk frihed, de havde skoler... De havde en masse fremgang, som var naturlig for tyve årgange, og derfor er håbet, at disse årgange ikke bare vil acceptere, at der igen kommer sådan et fortidigt mørkeregime, siger Per Stig Møller.