I årevis har vi europæere været vant til, at vi nemt og billigt kunne få produceret alt lige fra smartphones til mundbind i Kina, og at vi let og gnidningsfrit kunne købe nærmest al den gas, vi havde brug for, fra russiske leverandører.

Men den tid er ved at være slut nu, og derfor er Danmark og de andre EU-lande på vej ind i en helt ny "globaliserings-æra", hvor de bliver nødt til at kunne klare meget mere på egen hånd og være mindre afhængige af omverdenen.

Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), der i dag skal diskutere EU’s fremtidige handels- og industripolitik med sine kollegaer fra de andre medlemslande.

- Vi skal kunne producere mere selv, vi skal være mere innovative, og vi skal også foran nogle af de andre i den globale konkurrence, siger hun inden dagens EU-topmøde i Bruxelles.

- Det stiller nogle ekstremt store krav til de politiske beslutninger, der træffes. Men vi står også over for nogle ret store forandringer, tilføjer hun.

Nydt godt af globaliseringen

Ifølge Mette Frederiksen har de europæiske lande i de seneste mange år haft "en næsten blind tiltro" til de frie markedskræfter.

Og både Danmark og de andre europæiske lande har da også ifølge statsministeren nydt godt af at kunne "købe utrolig mange ting til meget, meget lave priser", fordi de er blevet produceret i Asien, hvor omkostningerne har været lave.

- Den tid tror jeg simpelthen, er slut nu, siger Mette Frederiksen.

Både fordi de asiatiske økonomier bevæger sig fremad, forklarer hun, og fordi områder som energi og teknologi nu også er blevet sikkerhedspolitik.

- Det er ikke så mange år siden, at en telefon var en telefon. Nu er telefoni og kommunikation også sikkerhedspolitik, og på den måde er der flere ting, der er skubbet sammen i vores tid. Derfor bliver man også nødt til at se på industripolitikken og produktionen på en helt anden måde, siger hun og tilføjer, at det handler om at sikre forsyningskæderne til Europa.

Under coronapandemien stod EU-landene pludselig uden vacciner, mundbind og andre vigtige værnemidler, fordi de havde udliciteret produktionen til Kina og andre asiatiske lande, som ikke længere kunne levere til de europæiske lande.

Og da Rusland sidste år indledte sin invasion af Ukraine, stod det lysende klart for en række medlemslande, at de var blevet dybt afhængige af især gas fra Rusland, som de efterfølgende blev nødt til at løsrive sig fra.

Derfor diskuterer EU-landene lige nu, hvad de fremover skal gøre for at blive mindre afhængige af resten af verdenen på en række særligt vigtige områder.

Skal kunne meget mere selv

Landene ser blandt andet på, hvordan de kan sætte ekstra fart på den grønne omstilling, så de både kan styrke klimakampen og blive mindre afhængige af energi udefra.

Der skal eksempelvis sættes skub på godkendelsesprocesserne, så det bliver meget hurtigere at få godkendelse til at sætte nye vindmøller op.

Samtidig er der fokus på, hvordan EU kan skaffe sig flere af de kritiske råstoffer, heriblandt litium, magnesium og andre sjældne jordarter, som de i dag får fra i særdeleshed Kina.

Ifølge statsministeren er der lige nu en "meget, meget stor bevidsthed om", at de ikke bare må udskifte én afhængighed med en anden.

- Med andre ord skal vi europæere kunne meget mere selv, siger hun inden topmødet, der varer indtil i morgen.

Udover industri- og handelspolitik skal stats- og regeringscheferne blandt andet også diskutere krigen i Ukraine, migration og energi.