Google guidede dig til Adolf Hitler Platz i Berlin

Google undskylder mange gange for, at det ved en fejl accepterede gammelt nazi-navn på Google Map.

En talskvinde for Google i Tyskland forklarer, at brugere kan ændre navne, men at ændringerne granskes af ansatte og frivillige i Google. (Foto: © REUTERS/Stephen Lam)

De sidder med dampende røde ører hos Google, efter en anonym bruger har haft held til på Google Maps at omdøbe en plads i Berlin til sit gamle nazi-navn Adolf Hitler Platz.

Google har haft travlt med at gøre skaden god igen, så nu har den fået sit rigtige navn tilbage - Theodor Heuss Platz.

Accepteret ved et uheld

En talskvinde for Google i Tyskland forklarer, at brugere kan ændre navne, men at ændringerne granskes af ansatte og frivillige i Google.

- I denne særlige sag blev ændringen af et gadenavn ved et uheld accepteret.

- Vi rettede fejlen, så snart vi blev gjort opmærksom på den, og vi undskylder for fejltagelsen, siger hun.

Opkaldt efter vesttysk præsident

Den famøse plads hed Reichskanzlerplatz fra 1906 til 1933 og igen fra 1947 til 1963. Herefter blev den opkaldt efter den første vesttyske præsident, Theodor Heuss.

Under naziregimet fra 1933 til 1945 var der i de fleste tyske byer gader og pladser, der var opkaldt efter diktatoren, Adolf Hitler.

Spiegel Online fangede et screenshot af pladsen mens den fejlagtigt hed Adolf Hitler Platz på Google Maps. Se der her.

/ritzau/dpa/DR Nyheder