Græsk minister: Egyptisk fly faldt 6.700 meter og gik i spin

I 11.278 meters højde foretog egyptisk fly pludselige sving og faldt, inden det forsvandt fra radarskærmene, siger forsvarsminister.

Den græske forsvarsminister Panos Kammenos siger, at græske myndigheder leder efter det forsvundne egyptiske fly i området syd for øen Karpathos. (Foto: © Michalis Karagiannis, Scanpix)

Den græske forsvarsminister siger ifølge Reuters, at "vi har for øjeblikket et billede af flyet i egyptisk luftrum i 11.278 meter højde, hvor det foretog pludselige sving og faldt nedad, inden det forsvandt fra radarskærmene."

Forsvarsminister Panos Kammenos siger, at de græske myndigheder har indledt en omfattende eftersøgning efter flyet i området syd for øen Karpathos.

- Det har hidtil været uden resultat, siger han.

Flyet gik ifølge ministeren i spin, inden det forsvandt.

- Flyet faldt omkring 6.700 meter og gik i spin, inden det forsvandt, siger han.

Grækenland har bedt andre lande om bidrage til eftersøgningen med informationer fra satellitter.

/ritzau/