FN har holdt sit første topmøde nogensinde om flygtninge og migranter i forbindelse med organisationens generalforsamling i New York.

Og senere i dag er USA's præsident Barack Obama vært for et møde med regeringsledere om samme emne.

Behovet er til at få øje på: Det største antal personer siden 2. Verdenskrig har været tvunget til at forlade deres hjem på grund af krige eller forfølgelse. Og samtidig forlader et støt stigende antal mennesker deres fødeland frivilligt - typisk af økonomiske grunde.

I 2015 var der 243,7 millioner flygtninge og migranter på verdensplan - en stigning på 41 procent i forhold til år 2000.

Fordrevne ladt i stikken

International korrespondent i DR Nyheder, Steffen Gram, forklarer, at topmødet har sat gang i en proces, der i løbet af to år skal resultere i to særskilte pakker af aftaler: En pakke for flygtninge og en pakke for migranter.

- Flygtningepakken skal indeholde et regelsæt for, hvordan vi skal behandle personer, som er på flugt - både dem, der befinder sig udenfor deres eget land, og dem, der stadig opholder sig indenfor, siger Steffen Gram:

- Det ser vi særlig tydeligt i Syrien i øjeblikket, hvor det internationale samfund ikke kan komme ind til de internt fordrevne. Her vil man have nogle FN-regler for, hvordan man skal tackle dem.

Et andet element i flygtningepakken handler om, hvordan flygtninge bliver behandlet i de lande, hvor de ender.

- De skal have adgang til skoler og arbejde - og så vil man gerne have, at de bliver i nærområderne. Men det kræver jo, at det internationale samfund financierer det.

Migranter skal med

Den største nyskabelse i processen har dog at gøre med alle de mennesker, som forlader deres hjem af andre grunde end de direkte livstruende.

Migrationen har nået et omfang, som verdenssamfundet ikke længere kan ignorere, men her vil man fået noget sværere ved at nå til enighed, vurderer Steffen Gram.

De to parter - de lande, som folk forlader, og de lande, hvor de tager hen - har nemlig vidt forskellige interesser.

- Modtagerlandene - de rige lande - vil gerne have, at migranterne bliver hjemme. Det kræver, at vi investerer i job i deres hjemlande, og skaber mere frihandel. Det handler simpelhen om at skabe et økonomisk fundament for, at de bliver, hvor de er, siger Steffen Gram:

- På den anden side står lande, som ikke har nogen interesse i holde på dem, der vil væk. For dem er det ofte bedre at lade folk rejse og lade sig etablere i rige lande. Her kan de så begynde at tjene penge, som de sender hjem.

En statistik fra FN viser, at migranter i 2015 sendte omkring tre gange så mange penge - 432 milliarder dollar - hjem, som verden som helhed brugte på udviklingsbistand: 132 milliarder dollar.

Principiel enighed

Udover det økonomiske samarbejde med migranternes hjemlande vil FN arbejde for, at migranter får flere rettigheder - det gælder især børn. Og så skal der sættes ind over for menneskesmuglere.

- Der ligger cirka halvandet års forhandlinger og venter. Men i princippet er verdens lande her i FN enige om, at der skal være de to pakkeløsninger: En for flygtninge og en for migranter, siger Steffen Gram.