En regnvåd novemberdag i 2013 går en mand over Den Røde Plads i Moskva.

Dagene inden har han brugt på at sy en dragt, så det ser ud som om, at han er fuld påklædt, men i virkeligheden har dragten trykknapper i ryggen, så den kan rives af lynhurtigt. Indenunder er han nøgen, og på ryggen har en taske med hammer og søm.

Det er 'Politiets dag', hvilket betyder, at den ikoniske plads og Ruslands magtcentrum er fyldt med vagter og politi udover det sædvanlige.

Fremme på pladsen sætter den politiske performancekunster Petr Pavlenskij sig ned, hiver dragten af og finder værktøjet frem fra sin taske.

Og så sømmer han sin ene testikel fast til brostenene.

- Det gør ondt, det gør man kun en gang, siger han, da P1 Orientering møder ham på en cafe i hans hjemby, Sankt Peterborg.

- Min herre, så rejser vi os op!

Det russiske parlamentsvalg i morgen ventes ikke at blive mødt af samme protestbølge, som man så ved sidste valg i 2011. Folk er skuffede over, at der ikke skete store ændringer, og andre er skræmt over den måde, styret slog ned på demonstranter med lange fængselsstraffe.

Men 32-årige Petr Pavlenskijs politiske protester er i en liga for sig. Han er sit eget redskab, når han i protest mod det russiske styres begrænsninger af den personlige frihed bruger sin, ofte nøgne, krop i happenings, der tiltrækker sig stor opmærksomhed.

Aktionen på Den Røde Plads i november 2013 trak overskrifter verden over og blev hans mest kendte. Hans medhjælper videofilmede seancen, og da en politibetjent siger "Min herre, så rejser vi os op!". Hvilket han jo ikke kunne.

- Jeg bruger min krop, fordi jeg vil vise, at styret undertrykker os. Vi er objekter. Aktionen var en succes alene ved, at den fandt sted, forklarer Petr Pavlenskij.

- I Sovjettiden kunne man tale frit hjemme i køkkenet men ikke andre steder. Hvis vi ikke i dag kan både tænke og handle frit, så er vi ikke frie. Min krop er en handling. Det er svært at trænge igennem med ord. Der er så mange ord på internettet, ord, ord - de bliver til støj og til sidst en tavshed uden handling.

Syv måneder i fængsel

Den radikale kunst har haft flere konsekvenser for ham. Der er de selvpåførte; gennemsømningen af hans testikel, sammensyningen af hans mund og afskæringen af hans højre øreflip.

Munden blev syet sammen i 2012 for at vise støtte til kunstnerkollektivet Pussy Riot under retssagen imod dem. Øreflippen blev skåret af i 2014 på taget af et psykiatrisk hospital som protest over, at psykiatrisk forvaring bliver brugt som politisk værktøj.

Han er netop selv blevet sendt til psykiater af politiet. Psykiaterne mente dog, at han var helt rask.

Det er en af de konsekvenser, der er kommet fra myndighedernes side. Efter hans seneste aktion blev han fængslet i syv måneder og idømt en stor bøde. Her kastede han brandbar væske på en dør ind til Sikkerhedstjenesten FSBs hovedkvarter i Moskva, satte ild til det og stod selv i mørk silhuet foran flammerne.

Hærværk mod en kulturelt værdifuld bygning, lød anklagen.

Vil ikke stemme til valget

Han vil ikke selv stemme til valget i morgen.

- Demokrati i Rusland? Det er der ikke. Begreber som valg og demokrati er bare ord. Det er en konstruktion, der skal få det til at se ud som om, der er noget at vælge imellem. Det hele er allerede afgjort. Når styret siger 'demokrati', så mener de, at medierne fortæller, hvordan verden ser ud, og så laver man en sociologisk undersøgelse, der viser, at folk synes verden ser sådan ud, så det er det, de gerne vil have.

Men han fortsætter med sin kunst, omend han endnu ikke ved helt hvordan. Fængsel frygter han ikke. Sker det, bliver det en del af værket.

- Fængsel er en fysisk indskrænkelse af det rum, man har at være på. Men man kan godt stadig være et subjekt i fængsel. Vi er spærret inde i forvejen, siger han.

I Rusland kalder nogen ham en tosse. Men fra det russiske folk har han selv kun oplevet en negativ reaktion:

- Da en mand i metroen genkendte mig, for han op og drønede frem og tilbage, mens han viste de andre passagerer optagelser på telefonen af, hvad jeg havde lavet. Men jeg sagde, at jeg ikke havde ønsket at ydmyge nogen med det, jeg gjorde – at vi allesammen er ydmyget i forvejen.

- De fleste kommer bare hen og vil have et foto sammen med mig.