Allerede tirsdag aften lød det fra Polen, at det angiveligt var et eller flere S-300-missiler, der havde ramt Przewodów. Det første S-300-missil stammer helt tilbage fra 1979, da Sovjetunionen stadig eksisterede, men ukrainerne har også missilerne til rådighed.

Der er dog noget, der tyder på, at der har været noget mere slagkraftigt på spil, mener Jacob Kaarsbo.

- Når man kigger på det krater, missilet har efterladt, så er det godt nok et stort hul, et enkelt S-300-missil har lavet. Krateret er en del større, end hvad man normalt ser. Det virker ret underligt, men det udelukker dog ikke, at det kan være et S-300-missil, siger han.

Han fortæller, at der normalt ikke er så meget "pondus" i et missil, man vil skyde luftskyts ned med.

S-300-missilet har ifølge Jacob Kaarsbo varierende rækkevidder, hvilket afhænger af, hvor gammelt det er, og hvor stor sprængladningen er. Russerne har anvendt modificerede S-300-missiler med stor sprængladning for at ramme mål på jorden i Ukraine. I de tilfælde kan rækkevidden være helt nede på omkring 100 til 200 kilometer, siger han.

Desuden kan jordens beskaffenhed, og hvordan missilet er landet også spille ind. For hvis jorden har været porøs, eller der har ligget noget under jorden, kan en forholdsvis lille sprængning godt forårsage et større krater.

Det burde dog ikke være svært, at fastslå missilets type ud fra de fragmenter fra missilet, der vil være på stedet, mener han.

Selvom det umiddelbart for en civil kan virke som en uoverskuelig opgave lige af finde frem til, hvilken bane missilet har taget, inden det eksploderede, så burde det ifølge Jakob Kaarsbo være muligt.

- Der er radardækning i det område, så under normale omstændigheder må man være klar over, hvilken bane det har taget.

Han forklarer, at der er et meget stort radaranlæg på militærbasen i Rzeszów i Polen, hvor Ukraine bliver forsynet med vestlige våben. Basen ligger cirka 170 kilometer væk fra Przewodów.

- Basen er virkelig godt beskyttet med luftforsvar. Og det er altså ikke gamle systemer, men state-of-the-art-dækning i det område. Den overvågning dækker også det område, der blev ramt.

Natten til onsdag dansk tid var USA’s præsident, Joe Biden, ude at sige, at det var usandsynligt, at missilet var affyret fra Rusland. Her henviste han netop til missilets bane.

Desuden sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag, at det sandsynligvis var ukrainsk militær, der affyrede missilet for at beskytte landet mod russiske missiler. Det har ukrainerne dog afvist.

- Man bør være i stand til at kunne se banen ret hurtigt – allerede natten til onsdag. I hvert fald under normale omstændigheder. Men når Nato og Biden kun kommer med sandsynligheder, så tyder det på, at de endnu ikke er helt sikre. Det er lidt underligt.

Derfor vurderer han, at man stadig må mangle nogle mere eller mindre vigtige informationer, siden man ikke mere skråsikkert kan sige, hvordan banen nøjagtig har været.

Hvis det var et ukrainsk luftforsvarsmissil, der ramte jorden i Polen, som Nato formoder, så er det også vigtigt at finde ud af, hvad missilet konkret havde til hensigt at ramme.

- Hvis det viser sig at være rigtigt, at det var et ukrainsk luftforsvarsmissil, har målet efter alt at dømme været et russisk krydsermissil, men hvilken bane havde det?

- Det ville man normalt hurtigt kunne se ved hjælp af de radarsystemer, der findes. Men det virker som om, at man afventer, at alle undersøgelser er færdiggjorte, før man kommer med en endelig konklusion, siger Jacob Kaarsbo.

Det store spørgsmål er naturligvis, om man kan sige med 100 procents sikkerhed, hvem der affyrede missilet.

Selvom Nato siger, at de foreløbige undersøgelser peger på Ukraine, så afviser Ukraines præsident Zelenskyj, at det var dem.

Torsdag lyder det dog fra Zelenskyj, at han ikke helt er klar over, hvad der førte til nedslaget, men at han stadig mener, at der er tale om et russisk missil.

Det, vurderer Jacob Kaarsbo, kan tolkes som, at Zelenskyj måske ikke er så skråsikker trods alt.

Det ændrer dog ikke ved, at polakkerne og amerikanerne må vide meget mere om sagen, men at de måske venter med at offentliggøre det, til alle undersøgelser ligger klar.

- Jeg tror, at vi vil få det fulde overblik over sagen, for det må være muligt at finde svarene på de afgørende spørgsmål.

- Hvis det var et ukrainsk luftforsvarsmissil, som meget tyder på, så er det jo ikke kontroversielt, fordi det var affyret i selvforsvar. Det er udelukket, at ukrainerne har haft til hensigt at skyde et S-300-missil ind i Polen, siger Jacob Kaarsbo.