I dag går russerne til valg til Dumaen, det russiske parlaments underhus. Den seneste Duma blev valgt ind i 2011, men valget blev overskygget af massive anklager om valgsvindel og de største folkelige protester siden Sovjetunionen.
Det største parti i Dumaen har hidtil været Putins parti, Forenet Rusland, og derudover har tre andre partier haft pladser. Gennem de seneste fem år har Dumaens medlemmer vedtaget nogle af de mest undertrykkende love siden sovjettiden.
Her er et overblik over nogle af parlamentets mest berygtede sager.
Lov mod demonstrationer
Efter titusindvis af russere havde demonstreret i Moskva og Sankt Petersborg efter Duma-valget i 2011, gennemførte Dumaen en række love, som skulle slå ned på demonstranter.
I 2012 blev bøderne højere og straffen hårdere for illegale demonstrationer. I 2014 blev loven endnu engang strammet, da det blev vedtaget, at gentagne brud på den første lov kunne straffes med fængsel i op til fem år eller en bøde på en million rubler.
Antihomo-loven
En traditionel heteroseksuel familie og den ortodokse kirke er traditionelt blevet set som grundpillerne i det russiske samfund.
I 2013 forbød Dumaen så ’propaganda af ikke-traditionelle seksuelle relationer’. Det betød, at det blev ulovligt for LGBT-samfundet at samles til offentlige demonstrationer.
Samme år blev det også forbudt for par af samme køn at adoptere. Det blev begrundet med, at børnene ikke skulle blive ’psykisk og fysisk traumatiserede’.
Lov om agenter
I 2012 vedtog Dumaen en lov om ’udenlandske agenter’. Det betød, at interesseorganisationer, der modtog støtte fra udlandet og var involveret i nogen former for politisk arbejde, blev defineret som en udenlandsk agent.
Mange interesseorganisationer endte med at lukke i protest over at skulle arbejde med mærkaten ’spion’ og med styrets øjne i nakken. Andre lukkede, fordi deres økonomi var for afhængig af støtte fra udlandet.
Også russiske medier endte i Dumaens søgelys i 2014. Det blev blandt andet forbudt, at udenlandske virksomheder ejede mere end 20 procent af et medie. Da mange af de russiske mediehuse var ejet af internationale virksomheder, blev mange af dem tvunget til at sælge mediehusene til russere.
Kilde: The Moscow Times
