Valget i Tyrkiet er blevet kaldt det vigtigste valg i verden i år. For ikke alene er det en skæbnestund for præsident Recep Tayyip Erdogan, der for første gang i sine 20 år ved magten har fået kamp til stregen og er tvunget ud i en ny valgrunde. Men valget er også udtryk for et Tyrkiet, der står ved en skillevej, hvor retningen kan lede tyrkerne tættere på - eller længere væk fra Vesten.
Valget afgøres den 28. maj, efter at Erdogan ifølge de tyrkiske valgmyndigheder fik 49,5 procent af stemmerne i første valgrunde, og oppositionens leder, Kemal Kilicdaroglu, fik omkring 45 procent.
Mens Kilicdaroglu har slået til lyd for et tættere samarbejde med Vesten, har Erdogan stillet sig i vejen for svensk medlemskab af Nato, og gang på gang har han fået kritik fra EU - blandt andet for brud på menneskerettighederne. Alligevel vil mange ledere i EU-lande drage et lettelsens suk, hvis Erdogan fortsætter ved magten. Det vurderer historiker Mathias Findalen, der har et indgående kendskab til Tyrkiet og er forfatter til bogen 'Det Tyrkiet der splitter'.
- Erdogan er en leder, de kender rigtig godt efter 20 år. De ved, hvordan han bruger symbolpolitik, og hvordan han er en bulderbasse, der er ude og råbe og markere. Men de har faktisk nogle ret solide aftaler med ham, siger Mathias Findalen i Deadline.
- Der er et enormt paradoks i det. Man vil rigtig gerne bejle til Tyrkiet, men man er også ekstremt bekymret for at få dem alt for tæt på.