Mens stort set alle andre ambassadefolk har haft travlt med at brænde følsomme dokumenter og skynde sig ud af Kabul, har to stormagter valgt at blive: Kina og Rusland.
Tværtimod har deres diplomater haft travlt med at gøre kur til Kabuls nye magthavere, Taliban.
- Situationen i Kabul er bedre nu, end den var under Ghani (den tidligere præsident, red.), siger den russiske ambassadør, Dmitriy Zhirnov, til en russisk radiostation ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ikke alene er den russiske ambassade i Kabul stadig åben - den står også uder Talibans beskyttelse, fortæller Dmitriy Zhirnov.
Også en talsmand for Kinas udenrigsministerium, Hua Chunying, sagde mandag ifølge South China Morning Post om magtovertagelsen, at Kina "respekterer det afghanske folks ønsker".
Hvad er det, der foregår? Vi har spurgt to eksperter.
Kina spiller på alle heste
Kina vil gerne spille en større rolle i regionen og har bag kulisserne været i kontakt med Taliban, længe før USA begyndte at tale om at trække sig ud, forklarer seniorforsker Luke Patey fra Dansk Insitut for Internationale Studier (DIIS).
- Kineserne har været pragmatiske og holdt forbindelser åbne til alle parter i konflikten både den afgående afghanske regering og Taliban, siger han.
- De spiller på alle heste. De lægger ikke alle deres jetoner på Taliban.
Når Kina gerne vil være gode venner med det ustabile naboland, skyldes det, at den kinesiske regering frygter, at uro i Afghanistan kan "skvulpe over" den godt 80 kilometer lange fælles grænse.
Kina er bekymret for, at militante grupper fra de undertrykte kinesiske muslimer, uighurerne, igen skal lave angreb fra baser i Afghanistan.
- Hvis Afghanistan bliver ved med at være ustabil, kan landet fungere som et udgangspunkt for terrorangreb mod Kina, fortæller Luke Patey.
Holder Kina sig venner med Taliban, kan man bedre sikre sig, at grænsen ikke bliver overrendt af terrorgrupper, våben- eller narkosmuglere.
Derudover vil Kina gerne beskytte mulige økonomiske interesser i landet, for eksempel minedrift.
- De har nogle mineprojekter uden for Kabul, som aldrig helt er blevet realiseret, men som nu måske har muligheden for at blive udvidet. Det er stadigvæk en meget lille tilstedeværelse, men den har potentialet til at vokse.
Desuden har Kina brug for allierede i området, blandt andet for at spille med musklerne over for rivalen Indien.
- Kinas forhold til Pakistan har altid været en torn i siden på Indien, og den vil bare vokse, hvis Kina udvider sin tilstedeværelse i Afghanistan i de kommende år.
Rusland går 'delikat balancegang'
Russerne har selv forsøgt at holde Afghanistan besat, indtil de i 1989 trak sig planmæssigt tilbage, efter at de ikke kunne vinde over mujahedin-bevægelsen. Samtidig har man heller ikke gode erfaringer med Taliban.
Alligevel forsøger Rusland at afsøge muligheder, fortæller Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Insitut for Internationale Studier.
- Det er en meget delikat balancegang. Politisk forsøger man at række hånden ud og mødes på højeste niveau, siger han. Udenrigsminister Lavrov mødtes derfor i sidste måned med Taliban til forhandlinger i Moskva.
Omvendt skal russiske medier, når de bruger navnet Taliban, samtidigt skrive, at det er en terrororganisation, som er forbudt i Rusland.
- Så Taliban bliver stadig holdt ud i strakt arm, siger han.
Mest frygter Rusland, at der vil komme en ideologisk og islamistisk påvirkning fra Afghanistan, som kan sprede sig til de omkringliggende lande Tadsjikistan, Usbekistan, Kirgisistan og måske også i Rusland.
- Altså at Taliban med en ny islamisk stat kan virke som en form for inspiration.
Frygten er ikke ubegrundet. En hel del af de fremmedkæmpere, der har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, er kommet fra de lande, fortæller han.
Hvis russerne har indflydelse hos Taliban, kan de bedre styre udviklingen.
De kan også sikre sig, at Taliban ikke begynder at smugle opium eller den afghanske hærs efterladte våben over grænsen. En udvikling, der også kan ramme Rusland.
Men for en sikkerhedsskyld laver russerne for tiden flere militærøvelser i Tadsjikistan på grænsen til Afghanistan, fortæller Flemming Splidsboel Hansen.
- De ønsker at signalere over for Taliban: "Vi har styr på vores side af grænsen. Hvis I på noget som helst tidspunkt træder over, så vanker der ballade".