En paddehattesky bredte sig over Beirut, da 2.750 tons ammoniumnitrat forkullede Libanons metropol. Kemikalierne lå opbevaret i Varehus 12 i seks år. Magthaverne vidste det. Ingen gjorde noget.
“I slog os ihjel,” råbte demonstranter og hængte papfigurer af lederne op i galger på Martyr-pladsen.
“Korruptionen sprængte havnen i luften,” afsluttede premierministeren og gik af sammen med en regering domineret af Hizbollah og deres allierede.
Magteliten og dens korruption er for demonstranterne lig med kliken i galgen. Præsident Aoun. Parlamentsformand Berri. Og ikke mindst lederen af den shiitiske Hizbollah-milits, Hassan Nasrallah, som er den største af papfigurerne med sit runde korpus og den sorte turban om hovedet.
Som en af de mest magtfulde aktører i libanesisk politik og samfund, opererer organisationen politisk og militant og fungerer som en stat i staten under beskyttelse af dens alliancer med blandt andre præsidentens kristne maronitiske parti.
Efter eksplosionen kan Hizbollahs magt måske blive stækket. Men i øjeblikket viser den sig i frodige grønne nuancer en meter over den røde jord i Bekaa-dalen, hvor verdens tredjestørste cannabisproduktion vokser illegalt.
DR Nyheder kørte derud, hvor Red Lebanon gror.
Charbel Fakhri er vokset op i Bekaa-dalen og har i dag skiftet cannabismarker ud med vinranker. Han synes, at legalisering er en god idé, men tror, det er svært at gennemføre.
Blandt Libanons cannabisbaroner
Langs vejene er Hizbollah-lederen en fri mand uden løkke om halsen. Fra plakater skuer han ud over Bekaa-dalens landsbrugsjorde med tobaksplanter, kartofler og cannabis.
Irans ayatollah Khamenei pryder lygtepæle sammen med den dræbte iranske topgeneral Qassem Suleimani kun få hundrede meter fra portrættet af en af dalens største hashlords Ali Shamas, der blev sammenlignet med Colombias narkobaron Pablo Escobar. Shamas er også død. Ikke fordi han blev dræbt. Han døde naturligt af hjertestop.
Ingen nærmer sig de store cannabisbaroner i Bekaa-dalen. Det er dem med våbnene.
Vi kører gennem flere hektarer cannabis, der tilhører den eftersøgte cannabiskonge Nouh Zaiter, hvis netværk dominerer hashhandlen sammen med Hizbollah.
I årevis har cannabisplanterne groet illegalt og så åbenlyst, at de, der sømmer plakater af Hizbollahs ledere og dræbte soldater fra Syrien-krigen op langs vejene, skal dobbelttjekke lokationen, så nogen ikke har mulighed for at fange Nasrallahs portræt med ulovlig cannabis som baggrund.
- Den største hashsmugler er Hizbollah. De vil aldrig indrømme det, men det er et faktum, og sådan det er herude, fortæller et barn af Bekaa-dalen, Charbel Fakhri.
Selv har han skiftet cannabismarker ud med vinranker på skråningerne op mod hans vingård. Men på de flade plateauer i dalen er cannabis stadig dominerende. Eller som cannabisbonden Habchi påstår:
- Jorden her er bedst egnet til cannabis. Andre afgrøder fungerer ikke, fordi de kræver for meget vand.
Libanon legaliserer medicinsk cannabis
Som det første arabiske land legaliserede Libanon i april produktion af medicinsk cannabis. Det skete med intentionen om at tilføre statens kollapsede økonomi en milliard dollars om året i indtægter, efter at en McKinsey-rapport bestilt af myndighederne i 2018 pegede på indtjeningspotentialet i en lovlig cannabisøkonomi.
Medlem af parlamentet Toni Habche taler om problemerne ved illegal cannabisproduktion i den Hizbollah-kontrollerede Bekaa-dal og fordelene, han mener findes ved at legalisere medicinsk cannabis:
Samtidig skulle tiltaget udradere den illegale hashhandel. Men loven er dog langt fra implementeret. Den blev vedtaget midt i Libanons økonomiske nedsmeltning og pandemi, og nu står Libanon uden regering.
- Man promoverer en kultur, hvor det at operere ulovligt aftvinger respekt. Hvor de, der gør noget ulovligt, er de magtfulde. Legalisering af cannabis er en måde at skifte den illegale økonomi til en lovlig, siger parlamentsmedlem Toni Habche, som fik loven stemt igennem.
Det store spørgsmål er dog, om legaliseringen af cannabis til medicinsk brug vil blive en økonomisk redningskrans, løbe ud i ingenting som andre tiltag til reformer, der udeblev, eller i værste fald lede til mere korruption.
Cannabisplanterne rager højt på denne tid af året, og den kommende høst i september er stadig illegal. Bønderne fremhæver, at de vil skulle plante en anden type cannabis, hvis de skal skifte til medicinsk cannabisproduktion.
Hash sælges til Danmark
De er samtidig i tvivl om, hvorvidt de vil tjene mere, eller om politikerne vil proppe pengene i egne lommer, som de bliver anklaget for i mange andre sammenhænge.
- Hashen bliver solgt til Egypten, Holland, Frankrig, Danmark, Israel. Mange steder sælges det, fortæller bonden Habchi, der selv regner med at få omkring 30.000 kroner for fire kilo hash.
Eksplosionen på havnen har skabt fornyet fokus på Hizbollahs rolle ved Libanons vigtigste forsyningslinje, hvor størstedelen af landets import kommer ind - og hvor der også udsmugles hash.
Omend Hizbollah ikke kontrollerer havnen, opererer de og andre grupperinger på havnen i et netværk, som libaneserne selv betegner som en røverbule. Over årene har der været flere korruptionsskandaler på havnen.
En del af hashen bliver også smuglet over grænsen til Syrien, og ifølge Charbel Fakhri er udfordringen for Bekaa-dalens kristne cannabisbønder, at handlen er monopoliseret af Hizbollah.
- Det er også derfor, at legaliseringen af cannabis ikke kommer til at virke. Millioner af dollars ville forsvinde ud af lommerne på den mafia, der regerer landet. Det vil de ikke lade ske, siger Charbel Fakhri.
Endnu et eksempel på korruption
Cannabisproduktionen er et tydeligt eksempel på, at man kan slippe afsted med at køre en ulovlig big business. Men libanesere mærker korruptionen på mange andre punkter i deres hverdag.
I den nuværende økonomiske situation med devalueringen af den libanesiske lira veksler man dollars på det sorte marked til en bedre pris, og det sorte marked består for eksempel af en knægt fra Hizbollah på en motorcykel, der kommer, veksler og forsvinder.
Da jeg boede i Beirut ankom en dag to mænd fra vandforsyningen og satte en prop i ledningen til husets vandtank, som de forseglede. Derefter udbad de sig 400 dollars for at fjerne forstoppelsen igen.
Når libaneserne kun har elektricitet få timer om dagen, er de afhængige af dyr generatorstrøm, som generatormafiaen tjener penge på. For de unge fremstår også arbejdsmarkedet pilråddent.
- Når jeg søger job, handler det ikke om mine kvalifikationer, men hvem der er min familie. Nepotisme er også korruption, fortæller ingeniørstuderende Nishreen Ali, der ligesom tusinder af frivillige er gået på gaden med kost for at hjælpe med oprydningen i fraværet af staten.
Mens staten ligger i koma har civilsamfundet organiseret sig med fornyet styrke. Men lige under overfladen lurer frygten.
- Vi er bange for, at det kommer til borgerkrig. Tror du, der vil blive krig, spørger aktivisten Hayat Nazer ængsteligt, men jeg tør slet ikke spå om fremtiden i Libanon.
"Det går som varmt brød"
Charbel Fakhri og hans ven Farhad taler om Libanon, mens de ryger en joint og ser ud over cannabismarkerne i Bekaa-dalen.
I Bekaa-dalen er bønderne længere væk fra krisen i Beirut. Alligevel er de også midt i den.
- Ideen om at udrydde den illegale hashhandel er god. Jeg er selv gået en anden vej og har plantet vin, siger Charbel Fakhri.
- Men jeg tror først på det, når landets ledere kan give folket noget så basalt som el, vand, job og en skraldeordning. Hvordan skulle de håndtere et bevæbnet Hizbollah, når de ikke kan komme af med landets skrald, siger Charbel Fakhri, der ryger en joint med sin ven Farhad i solnedgangen, mens de ser ud over de grønne cannabismarker.
- Uden en joint… hvordan ville vi så være i stand til at forstå, hvad der sker i Libanon, griner Farhad.
Artiklen er rettet, da det tidligere blandt andet artiklens overskrift fremgik, at DR har besøgt illegale "hashmarker". Men det giver ikke mening at tale om hashmarker, da hash er et forarbejdet produkt, der dermed ikke kan dyrkes. Derfor omtales de nu som cannabismarker.